Aalerusen

Julestress? Ikke her. Her har vi købt sovsen færdig og Svigerfar tager blot 2 andebryster med frem for en hel and. Vi bliver 5 mand juleaften - hvoraf de 3 spiser meget lidt. Kartoflerne blev kogt i formiddags, så de er klar til at blive brunet i sukker og ris´a´la´manden fiks og færdig. Hvis vi skal stresse over noget, skal det ikke være maden. Hvide kartofler har vi droppet for flere år siden - ingen gider spise dem alligevel.

Her har vi bare hygget og det føles som om jeg har stået i køkkenet hele dagen - uden at knokle, dog. På trods af slankekur/livsstilsændring/hvad-man-nu-kalder-det, fik jeg lyst til at bage kager. Måske jeg har set for mange af denne kvindes programmer - selvom jeg ellers kan få lidt lange fjapper af alle hendes "banditter" og irriterende pernitten-hed. Men måske kun mest fordi jeg slet ikke er pernitten på samme måde som hun er og i virkeligheden måske gerne ville være det...

Jeg lavede tærte til aftensmad. Forberedt i løbet af dagen, så den bare skulle poppes i ovnen, når vi blev sultne. Tærtedejsbund, porresammenkog, kyllingestrimler, æggemasse og butterdejstop var lige hvad jeg havde lyst til, så det var, hvad det blev til. Så længe jeg laver maden, bestemmer jeg også hvad vi skal have at spise. Ålen tog lige et par timer ekstra på kontoret, så jeg var ikke sen til at invitere naboer til at spise med. Vi hyggede og spiste og jeg havde knap puttet resterne i køleskabet, inden Ålen kom hjem og forskrækkede mig. Selvom han så olm ud, var han det slet ikke.

Ellen prøver en masse grænser af. Tandbørsten er for lille, flyverdragten hænger på den forkerte knage, men det mest presserende punkt er at vil-selv-lysten er stor - også med ting, hun endnu ikke kan finde ud af at bestemme. For eksempel hvad tid vi skal ud af døren og om hun skal have flyverdragt på. Det har vi "herlige" stunder med. Herlige stunder, der tager mange kræfter hos voksne og børn. Jeg synes ikke at huske Ivalo som værende lige så... grænsesøgende...

Jeg har sendt en masse garn afsted; til alle ender af Kongeriget, Norden og endda til Guds Eget Land Over There. Tak alle sammen - for interessen. Jeg har stadig en stak fed liggende til gryderne og ovnen, så lige så snart jeg ser mit snit til det, går jeg igang igen. Det er jo sjovt og jeg har stadig idéer i notesbogen, der skal prøves af.

Julelys fra Hanne. Dette års yndlingspynt.

Jeg har tændt så mange stearinlys både inden og uden for væggene, at jeg her til aften måtte skrue ned på varmen. Både Ivalo og Ellen er enige med mig i, at det hygger på en helt særlig måde at spise i næsten-mørke. Også selvom vi næsten ikke kan se tallerknen. På den anden side, så opdagede Ellen ikke at jeg løj, da jeg sagde, der ingen løg var i retten... Måske hun har gennemskuet mig og derfor tager hævn ved at flejne over Ivalos vuggestuebilledmappe ikke handler om Ellen Her Self.

Alle gaver er købt. Alle gaver er til pigerne. Her i huset har vi afskaffet voksen-julegaver. I stedet har jeg brugt hele julegavebudgettet på hobby-male-krea-tingeltangel, så vi rigtig kan klippe-klistre-stemple det nye år ind på bedste multicrap-manér. Sorry, multiscrap-manér. Samtlige fødselsdagsgaver i 2012 bliver hjemmelavede sammen med pigerne. Jeg kommer til at elske det, Ålen har vidst nok allerede fnat af det hele og tror han slipper for at svinge limstiften, men muahahaha...!

Når nu vi ikke gør i voksenjulegaver til hinanden, skal det da ikke afholde mig fra at handle en julegave til mig selv. Jeg skulle alligevel handle 25 gram luksusgarn til reparation af Ivalos Fiona, så røg der sørme lige garn og opskrift til et Sjal med Cirkler, som bliver strikket op i Mørk Pink.

Og når vi nu alligvel er ved strikken, så har jeg fået veninde Kat til at tage billeder af mig. Ingen kritik af Kat´ens fotografevner - men jeg ligner jeg-ved-ikke-hvad på billederne. Jeg har ingen make-up på. I skal nok få dem at se alligevel - men når jeg ser på mig selv i spejlet, er jeg meget mere dejlig, lidt mindre i volumen og så er det gået op for mig, at mine briller er blevet for store til mit smukke ansigt. Og inden I brækker jer over min evne til at være for lækker til mit eget selskab, skal jeg nok stoppe og vise jer billederne:

Her er endnu et billede. Ponchoen er noget Tante Grøn-design, som jeg har teststrikket - jeg kan ikke komme med flere detaljer, end at den er strikket i XL-uld og at den bliver brugt flittigt. Huen er en Nisse-Mor-Hue, jeg synes jeg manglede og den er blevet meget vellykket. Jeg har placeret ca. tusind kiler i huen og jeg er ved at strikke en ny op, som er mere systematisk og har pænere vendinger. Det skal nok blive godt. Huen er strikket op i Kauni på pind 3 og 4 - jeg har strikket den pink snoningskant først og derefter taget masker op langs kanten. Den blev oprindeligt inspireret af Julia og Nis, så hvis du spotter lighedspunkter, er du ikke helt ved siden af. Nu skal opskriften finpudses til næste jul.

Og så kan jeg bekendtgøre at jeg har en workshop til Fiberfesten i Ry. Der er vendestrik på programmet - og jeg glæder mig meget. Meld dig til og lad os få bikset nogle prøver på plads!

Ivalo tror stadig på Julemanden. Som jo bor i Grønland. Og hun har også fået svar fra ham, da hun sendte ham en tegning. Jeg undrer mig bare over at man skal sende brevet til København, når han nu bor i Grønland...? Ålen har besøgt Kongsgaarden, da han var med Svigerfarsen på cruise. Vi har billeder, der beviser det. Jeg har boet i Grønland i 10 år uden at besøge Julemandens Kongsgaard. Ålen var der i 16 dage og så mange flere kvadratkilometer end jeg gjorde. Men tak til den danske Julemand, der hjælper den rigtige Julemand med at sende takke-postkort til alle børn, der sender brev til ham.

Jeg må hellere hoppe i seng. For pigerne vågner sikkert klokken kvalme. For jeg kom til at minde dem om at Julemanden kommer med gaverne i løbet af natten lige inden de blev puttet. Sådan skal det jo være.