Men det skumrer, sidder jeg og sipper the sammen med Ellen. En gang i mellem skal hun have en møsser og en gang i mellem får strikkepindene en tur. Der ryger snildt en rapport mellem møsserne og kopperne og vi er rigtig gode til at hygge, synes jeg.
Jeg har haft gang i farvegryderne de sidste to dage - det sidste læs står stadig og tørrer nede i kælderen og jeg synes selv jeg var lidt smart, da jeg gjorde banderolerne klar i går. Da havde jeg bare ikke tænkt på at Ellen ville synes det er glimrende legetøj og at jeg måtte lede stuen igennem for alle 30 stk i formiddags.
Billedet er fra min yndlingsfarve - den hedder Kaffemik og jeg er helt ked af der ikke er mere af den brune farve i mit lager. Jeg må have fundet noget mere inden næste omgang farveleg. Jeg strikker løs på Knit.Me.Wool-versionen af Perfekt, som jo får lidt andre noter, da garnet ikke er som Madelinetosh Sock, som den originale er strikket op i.
Jeg har en idé om at kittet skal bestå af to versioner, hvoraf jeg gerne vil bede om hjælp til at teststrikke versionen, der strikkes på p. 4 - 4,5. Skriv til juliazahle@gmail.com, hvis du er interesseret. Du skal kunne strikke en Perfekt op på en uge.
Nu vil igang med at opdatere garn-siden.
2 kommentarer:
Den der Perfekt, hvor kan man evt. se den? Så det er muligt lige at vurdere om den kan strikkes på en uge :o)
VH
Pi@ i Strib
Hej Pia - jeg er just inde for at fortælle at jeg har skaffet en teststrikker. Ellers tak.
Send en kommentar