Jeg husker tiden som meget lykkelig. Og meget kaotisk. Faktisk følte jeg alting meget mere vildt og voldsomt. Sikke en rutsjetur! Og sikke jeg nød det!!
Ivalo er så lang og høj nu. Hun snakker ikke - hun taler. Hun ligner både mig og Christian i små øjeblikke og en gang i mellem fanger vi hende med kameraet, hvor det er tydeligt, hvem hun ligner.
For det meste ligner hun ikke nogen af os ret meget. En meget god blanding af Christian og jeg - faktisk helt perfekt.
Hun er så hamrende dygtig og klog - og jeg er temmelig sikker på at hun er meget klogere end både Christian og jeg.
Ja, jeg har det på samme måde som Maren. Jeg praler og kan næsten ikke stoppe igen, hvis jeg først kommer i gang - kun min mor overgår mig i praleriet.
Jeg er sikker på at Ivalo bliver headhuntet af Mensa en dag.
Vi har lige indskrevet hende til skole. På en meget uromantisk måde - nemlig over internettet. Jeg ville ellers så gerne gå med hende op til skolen. Holde hendes lille bløde hånd mens hun ser op på de store døre og de store trapper og ser på de store børn ude i skolegården.
Det må jeg gøre en anden dag.
Og så har jeg en idé om at Ivalo skal i min Grønlandsdragt på, på hendes første skoledag. Det synes Ålen ikke. Og det er jeg måske nok enig med ham i - men jeg VIL have et billede af Ivalo stående foran skolen med en alt for stor skoletaske foran sig iført nationaldragten. Det er en tradition - og så kan jeg tude over telefonen mens jeg fortæller min Far om hvor smuk, dygtig og dejlig hun ser ud i dragten. Så hvis I ser mig og Ivalo på vej op til skolen et par dage før første skoledag, har hun højest sansynligt en grønlandsk nationaldragt på. Og jeg med vandfast mascara på og et kamera om halsen.
2 kommentarer:
Smukke, smukke pige! :)
Jeg har det helt ligesådan med min den første. Han er 4 år og 3 måneder, hvilket føles helt uvirkeligt! Han var jo min baby i går?!
Kærlige hilser, Pernille
Jeg stemmer for dragten, hvis du altsaa stiller det til diskussion ;-)
Send en kommentar