Vi er en flok mennesker med hang til tarteletter, der 2 gange årligt mødes og spiser 8 -15 forskellige tarteletter, og derefter stemmer på bedste tartelet - og dermed kårer en ny Tartelif. Så 2 gange årligt et sted i Odense, kan man høre følgende råb:
Tarteliffen er død, længe leve Tarteliffen!
Så skåler vi lidt (mere) og klapper en masse mens vi hylder den nye Tartelif. Senere, i løbet af aftenen, finder vi så resterne frem og spiser endnu en gang. Tarteliffen bliver udstyret med en fin hat og et scepter, som vidst nok er mere en lysestage, men det er der ingen, der synes er underligt. Den ny Tartelif vinder desuden også retten til at lægge hus til næste tartelifkåring.
Denne gang blev tartelifkåringen holdt hjemme hos os, da den tidligere Tartelif bor i en meget lille lejlighed kun med plads til ham selv og hans hat og scepter.
Denne gang bestod menuen af:
- Rejecocktail
- Fynsk røg
- Crapotle - Vindertarteletten, som var den mest tartelækre - lavet af ingen ringere end Hr. Jakob Medgyesi, vor ny Tartelif af april 2012
- Risotto
- Æggekage
- Pulled Pork Slider
- Jordbærkage og
- Ostetartelet
Jeg vil gerne lægge opskrifterne ud her på Aalerusen, eller i hvert fald de opskrifter, folk får skrevet ned og sendt til mig. Jeg kan desværre ikke huske alle drikkevarer, der blev serveret til tarteletterne, men det tæller i høj grad med, at det passer til tarteletten.
Reglerne bliver fastsat af den regerende Tartelif, så det kan godt variere lidt fra gang til gang, dog har den ene konsistente regel været at en butterdejstartelet skal bruges i opskriften.
12 kommentarer:
Det var da en super måde at få lov til at spise Tarteletter i rå mængder på, fuldt lovligt.
Normalt får man jo kun to enten til forret eller natmad, Mums. Det lyder også som en fin ide at vinderen får æren af det næste møde.
Jeg kunne da godt tænke mig at se nogle opskrifter og blive inspireret til at få noget andet lækkert fyld i.
kh. Lis
Mums det ser lækkert ud, og fantastisk ide :0)
Dét skal jeg helt sikkert fortælle Emil! Den dreng ELSKER også tarteletter, og han og jeg fik det så sent som i mandags.
Vi vil med glæde kigge på opskrifterne hvis du lægger dem ud på din blog. :)))
Her på "djævleøen" er tarteletter vist ikke det store hit. Men selv en inkarneret sjællænder som jeg kunne blive fristet med en sådan menu.
He, he hvor skønt og sjovt:))
Ja... jeg kom jo til at aflive tarteletten for good i "lille hjem". Cupcakes med bræk.... point of no return.
Forresten, det hedder ikke nummer 2, det hedder andenbedst!!!!
Det er da noget af det sjoveste at læse om. Endelig læg opskrifter ud. Laver I selv skallen?
Mums jeg er sulten nu.
Ud fra dit indlæg fornemmer man tydeligt hvor sjovt og hyggeligt det må være, der er intet som en vennekreds med faste traditioner, skøre påfund og indforstået snak!
Tillykke til den nye tartelif og tillykke til jeres lille kreds af tartelet-elskere :D
Hej Julia
Skønt indlæg incl alle de nye ord (for mig ihvertfald) glæder mig til at se opskrifter !
kh Helle
Vi er gode til at hygge os sammen - os mennesker med hang til nørd, mad og alkohol. Der er god stemning og masser af grin, når vi mødes - og da vi alle er en flok bondeknolde, så bliver der ekstra gang i den, når raflebægeret og terningerne finder frem til bordet.
Vi mødes ofte på Christian 4tal nede i Vintapperstræde, så kig endelig forbi, hvis I er i nærheden.
Vi er gode til at hygge os sammen - os mennesker med hang til nørd, mad og alkohol. Der er god stemning og masser af grin, når vi mødes - og da vi alle er en flok bondeknolde, så bliver der ekstra gang i den, når raflebægeret og terningerne finder frem til bordet.
Vi mødes ofte på Christian 4tal nede i Vintapperstræde, så kig endelig forbi, hvis I er i nærheden.
Send en kommentar