Sammen, hver for sig

Jeg er lige kommet hjem fra en halv dag ude i Odenseanske. Først vågnede jeg (selvfølgelig) tidligt, selvom jeg havde alle muligheder for at sove længe - men når Solen vælter ind over min varme krop, må jeg overgive mig og bare stå op.

Jeg satte mig ned i køkkenet og fik afsluttet en strikkeprøve mens jeg nød en stor kop kaffe og dagens vitaminer. På et tidspunkt kom Ålen op og så nuttet ud i al sin morgennussethed.

Op af formiddagen besluttede jeg at hente Ivalo lidt tidligt, så vi kunne få nogle timer sammen - kun hende og jeg. I hverdagen forsvinder Ivalo lidt, hun fylder ikke så meget i forhold til Ellen og hendes temperament - og jeg elsker at kunne give Ivalo lov til at fordybe sig uden at blive forstyrret - om det så er på en legeplads eller et museum. Ålen var på tur med sin Far inden han hentede Ellen, der stadig var hos Mormor.

I dag tog vi ud for at besøge Hr. Søren på hans arbejdsplads, der også fungerer som galleri og arbejdende værksted. Jeg anede ikke man bare sådan kunne dukke op - og jeg er glad for vi gjorde det - jeg kunne tage mål på Søren (igen - det får sin egen post en anden dag) og Ivalo kunne dimse rundt.

Jeg fik taget nogle billeder - mest stemningsbilleder - og Ivalo fik til opgave at finde sine yndlingsting og tegne dem - det er der blandt andet kommet et rigtig fint skelet ud af. Vi fik fortalt lidt om det arbejde, de gør i og jeg nød virkelig bare at gå rundt og kigge. Kiggede på de andre, der kiggede. Kiggede på farverne, på rodet, på stolene, på figurerne, på redskaberne, på det hele. På Søren, mens han fortalte (jeg nyder at lytte til folk, der nørder) og på Jens, mens han fik sin frokost og især på Ivalo, der observerede det bedste hendes 5 årige øjne kunne klare. Hun har virkelig en sans for detaljen.

Vi grinte af H. C. Andersen med bryster, Ivalo synes det var noget underligt noget, at en voksdame havde en økse i skulderen, men fandt de religiøse skulpturer mest smukke. Hun lagde mærke til de mindste detaljer, farverne på en skumpude smidt  hen i et hjørne, sand i øjenkrogen på HCA og en isbjørn, der havde hul på bagen. Hun ville have jeg tog billeder af de særeste ting, hvilket ikke var svært - for der var virkelig sære ting over det hele. Men mest bryster. Så ikke nogen, der lignede mine, men de er heller ikke så skønne, at de er værd at lave skulpturer af...

Selvom Hr. Søren forsøgte at få Ivalo med, blev hun lidt genert, men endte da med at give Hr. Søren en krammer, hvilket til gengæld kom bag på ham. Ja, hun ved sandelig, hvornår hun skal sætte charmen ind.

Mens jeg selv dimsede rundt, kom jeg til at tænke på at det var meget godt at Ålen ikke var med. Eller Ellen, for den sags skyld. Ålen ville da finde de første 10 minutter interessante, men ellers hurtigt miste interessen. Jeg ville hele tiden have travlt med at holde øje med Ellen og ville komme for hurtigt af sted, af hensyn til Ålen.

Ålen gider ikke rigtig sådan noget. Det er OK. Jeg er ikke ked af han ikke gider - jeg kan sagtens tage ud på mine ture og nyde udstillinger alene (eller sammen med veninder eller andre, der vil) - vi behøver ikke have samme interesser. Det har vi heller ikke. Det er også derfor, jeg ikke spørger ham om han vil med til Fanø. Ligesom han ikke spørger mig, om jeg vil med ind i whiskey-forretninger eller med til whiskeymesse. Eller fodbold. Eller derfor det er ham, der får ventekarameller nede i hos Tanterne. Og derfor han kun har været med til håndarbejdsmesse 1 gang.

Måske er det derfor, vi har det så godt; vi er stadig os selv og gør ting for os selv. Vi gør da også ting sammen - og sammen alle 4. Men jeg nyder altså min egotid. Helt vildt. Det er her, jeg mødes med Hanne og nørder garn. Det er på Fanø, jeg får Sidsel til at strikke fjaplapper og det er på museet, jeg nyder at kigge på Ivalo, der kigger på malerier. Det er om mandagen, jeg nyder en Pastis og en Limer med strikketøj
i rækkevidde. Det er på turen ned til stranden, jeg hører højt (!!!) musik og det er her i huset, jeg nyder stilheden og lyden  af køleskabet, der arbejder.

Da vi kom hjem, tog vi ud på en cykeltur - Ivalo på egen cykel uden støttehjul - Ellen bag på Ålen. Det er både sjovt og meget skræmmende at cykle ude i den rigtige trafik med Ivalo, der stadig er lidt nervøs på to hjul. Så kørte vi hjem - tog et smut ud til Væltepeter efter cykel til Ellen - og derefter dagens bommert: i Bilka.

Jeg siger ofte i sjov, at Ålen og jeg er klar til separation efter en tur i Bilka - men det er altså ikke helt ved siden af. Vi satte Ålen af ved Lidl - mens jeg fyldte vognen fik jeg snakket med en veninde, jeg ikke havde set i 100 år og for at bevare ægteskabet, sendte jeg Ålen ned i byen - med et ordenligt kys som farvel - lige dér midt på parkeringspladsen foran Lidl.

Om lidt skal der laves aftensmad. Pizza - og min plan er at bilde Ellen ind at der ikke er tomat i tomatsovs og at de begge godt kan lide løg.

Bagefter skal der slåes masker op til 2 veste. En herremodel og en drengemodel. Måske kan jeg overtale (læs: bestikke) Ivalo til en omgang  hovedbundsmassage inden de skal i seng... Og sådan kan en dag gå - hvor jeg har lavet alt og intet.

3 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Det lyder som en dejlig dag! God weekend til jer alle :)

Gitte K sagde ...

Sikke en fantastisk dag. Her hjemme har vi også hver vores interesserer og godt for det.synes at det er dejligt at vi ikke behøver at gøre alt sammen. Sidste weekend på uld festivallen var der flere som fejlagtigt havde taget deres mænd med, de så bestemt ikke ud som om de nød det, til gengæle var de go de til at stå i vejen.

Lis sagde ...

En dejlig dag I har haft, både sammen og hver for sig.
Ja, verden er stor, når man bevæger sig ud i den i børnehøjde.

God week-end til dig.

Kh. Lis