På vesten er jeg nået halvvejs op af ærmegabet på rygstykket og min selvtillid omkring vesten er meget svingende. Først bliver jeg usikker på om den passer Søren, så prøver han den på og så ser han jo flot ud. Snoninger klæ´r ham sgu. Så kommer jeg hjem og strikker videre, så bliver jeg igen usikker på om rygstykket er for smalt. Indtil jeg kommer i tanke om at der kommer rib på og at mine beregninger faktisk passer. Så kommer der endnu et svagt øjeblik.
Så er det, jeg finder et nyt strikketøj frem. Huen er jo færdig - og jeg mangler blot at sy toppen af vanten sammen, før den er færdig. Godt, jeg ikke løber tør for idéer og projekter lige foreløbig!
Selvom jeg lige nu har mest fokus på de her herre-modeller, så kan jeg ikke lade være med at få nye idéer. Sommetider får jeg idéen fordi jeg har en praktisk udfordring - som da Nessie blev til - nogen gange er det fordi et garn er så ualmindelig blødt, at det bare MÅ strikkes op med det samme - men denne gang er det kommet af den gule farve, som I jo nok efterhånden ved, er min yndlings.
Jeg har fundet 3 meget forskellige garner - i samme nuance, som jeg vil lave et sjal ud af. Helt enkelt, men med små finurligheder og detaljer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar