Energioverload

Jeg tror, jeg har fundet ud af hvorfor, jeg er så rastløs. Jeg har for meget energi. Veninde Aj Am gjorde mig opmærksom på det.

Det er frygtelig bremsende for enhver kreativ impuls. Jeg hader det. Jeg kan ikke finde fokus, fordybe mig. I dag fik jeg strikket ryggen færdig på herrevesten, men da jeg fik puttet de rigtige pinde på forstykket, kunne jeg ikke samle mig til at fortsætte.

I stedet tog jeg mig en lur. Jamen, selvfølgelig.

Nu sidder jeg for anden gang i dag og er morgenagtig. Har nået alt og intet. Største bedrift i dag var at lære Ivalo at binde sine snørrebånd. Det tog ca. 1 minut.

Og så har jeg fundet ud af mit spamfilter roder rundt i de mails, jeg gerne vil have og dem fra mine mange rige onkler i Afrika, jeg ikke kan huske, jeg har. Så, når jeg får ro i hænderne, tager jeg fat i de gode mails. Så hvis I har skrevet til mig og jeg ikke har svaret - er dette grunden.

Egentlig ville jeg skrive lidt om min identitetskrise. Med kroppen nogenlunde på plads, er der dukket nye tanker op om hvem jeg gerne vil være. Uden at miste alt det gode, jeg er. For eksempel har jeg en ubrugelig vane med at tænke ironisk og sarkastisk, hvilket kan være meget sjovt, hvis ikke det var for at det også kan føre en masse negativ tankevirksomhed med sig. Men jeg vil stadig gerne kunne være selvironisk. Det er også en god ting at have i tasken.

Jeg har brugt en masse energi på at være selvironisk. Lavet mindre gode fede-jokes og distanceret mig fra min krop. Nu hvor jeg igen kan holde ud at være i den, er en ny følelse dukket op: Jeg vil gerne tage min krop og dermed mig selv seriøst. Det er altså svært, når jeg hele tiden laver jokes om min krop. Nu er det ikke længere fede-jokes, men hud-jokes. Så lige nu går jeg og tager mig selv i det - prøver at stoppe munden, inden der kommer lyd ud af den - jeg vil fremme den gode energi og det her er da en måde at gøre det på.

Jeg føler, jeg er mit nye WIP.* Og da der er en masse interessante ting at tage fat i, levner det meget lidt overskud til alt det udenom. Og med min overskydende energi, laver jeg lister. Overblik. Eller prøver på det.

Så - måske jeg skulle finde selvhjælpshylderne nede i boghandelen - der må da være en bog for sådan een som mig.

*work in progress

3 kommentarer:

TrompetTrut sagde ...

For pokker hvor er der meget du skal forholde dig til, både på det indre og det ydre plan. Det er så flot, at du er så opmærksom på dig selv og på det du gerne vil være og blive ved med at være. Jeg tror på, at når man tager sådan nogle gevaldige "hop" i livet, og får muligheden for at udvikle sig i en anden retning, så skal man bare have hjælp, af en god bog eller nogen udefra, som ser DIG. Så held og lykke med at finde bøger, eller finde en god coach, som du kan sparre med. Keep going, det er meget inspirerende at følge din proces, for mig at se, er du utrolig stærk i al din følsomhed :)

sannepkunst sagde ...

Hold nu op... Tror vi minder om hinanden på mange punkter. Super godt indlæg og rart at læse at man er ikke er alene med al den energi og ironi(0:

Henriette sagde ...

Kære du, jeg ved hvordan du har det, for jeg oplevede det samme ved mit vægttab. Det er sin sag at tabe sig, men faktisk meget sværere at følge med inde i hovedet. Det tager tid, men det skal nok komme :) Jeg har det omvendte problem igen nu, fordi jeg eftger nogle svære år igen har taget på. Ikke alt hvad jeg tabte, men nok til at jeg er øv over det. 15-20 kg.. pokkers også. HEP! fordi du har været og ER sej nok til at kæmpe videre. Forresten.. hvordan har familien det med at du er blevet "ny" mor/kvinde/ægtefælle??

Kh Henriette