Forandring fryder?




Som I sikkert allerede ved, har jeg gennem det sidste år gennemgået en enorm forandring. Jeg har tabt lige knap 60 kilo. Min krop har forandret sig meget - og jeg er først nu ved at lære den at kende igen.

Stilmæssigt boltrer jeg mig i diverse genrer; mest af alt har jeg genopdaget min kærlighed til kjoler. Men jeg er lige så stille ved at finde ud af hvad jeg har lyst til at tage på, i den nye store verden af muligheder. Som stor kvinde har jeg i mange år følt mig nødsaget til at vælge det tøj, jeg kan passe og det har ikke altid været i tråd med hvad jeg havde lyst til at tage på. Shopping er blevet sjovt og alle genbrugsforretninger i Odense og omegn har været flittigt besøgt.

Jeg er gået fra bløde, store former til det, de kalder "normalvægtig". Selvfølgelig kan man se på min krop, at jeg har tabt 60 kilo. Huden er stadig bagud med at trække sig sammen - og jeg er utålmodig. Det er ikke så slemt, som jeg havde frygtet, men heller ikke det bedste scenarie. Jeg venter utålmodigt til der er gået 2 år fra min operation, så må jeg se om der skal fjernes noget overskydende hud. Jeg laver vittigheder om jeg mest af alt minder om et flyveegern eller fladfisk - det bliver jeg nødt til, ellers græder jeg. Ja, jeg er utålmodig.

Motion er blevet en del af min hverdag, jeg løber ture og nyder det (for det meste). Alene det, at trippe op af trapper er en ny oplevelse. Jeg løber rundt sammen med ungerne og cykler stærkt.

Det er det fysiske og er rimelig nemt at forholde sig til.

Og så er der det, der foregår oppe i knolden på mig. Det er en helt anden historie. Dér har jeg rigtig svært ved at følge med. Måden, andre møder mig på nu, er anderledes. Jeg kan godt lide at tænke at jeg altid har været en sprudlende ung kvinde - men for at være helt ærlig, så er det nu nemmere at være det. Før skulle jeg lige tage en dyb indånding før jeg gik ind til sociale arrangementer. Nu springer jeg ind på lette dansefødder.

Jeg melder mig til arrangementer i ét væk og nyder det.

Een af de ting, jeg tænkte meget på for et år siden, var at jeg ikke ville have at Ivalo skulle være hende med den tykke mor i skolen. Vi var i Netto og handle - der var en lille pige, der sagde til sin far: "Se, far, de har en tyk mor". Jeg ved jo godt at det bare var en konstatering og den lille pige ikke  lagde samme værdier i det, som jeg gjorde. Men jeg brød sammen, da vi kom ud i bilen. Om små 14 dage har Ivalo sin første skoledag og jeg er hamrende stolt af hende og af mig selv. Jeg holder hovedet højt. Dét mål er nået.

Men det er som om jeg skal genfinde mig selv. Finde mig selv, som jeg engang var - men der er helt nye vilkår efter de næsten 10 år som svært overvægtig. Så selvom jeg føler jeg finder tilbage til mig selv, er det med helt nye facetter og det er skræmmende. Og spændende.

Jeg har ændret mig. Og når jeg synes det er noget af en udfordring at lære mig selv at kende, kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det er for mine nærmeste. Christian og pigerne står  midt i det hele, men alligevel på sidelinjen. Jeg har mistet min stopklods for hvad jeg kan forlange af andre - måske fordi jeg forlangte det næsten umulige af mig selv - hvor det lykkedes - og nu er så sulten efter livet, at jeg tromler folk omkring mig ned.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde regnet med, for et år siden. Nu gælder det om at  tage det hele oppefra og ned - een ting ad gangen og så huske at nyde det. Men det kan godt være, jeg trænger til et kram i ny og næ, for det er overvældende.

Jeg er spændt på hvad Aalerusen udvikler sig til i løbet af det næste år. Jeg har ambitioner og idéer. Jeg har de bedste læsere og det motiverer mig til at følge min intuition hvad angår mine uldne kreativiteter.

12 kommentarer:

Erika sagde ...

Hvor er det godt, hvor er det vildt, og hvor er det godt.

Jeg glæder mig så meget med dig, og synes det er skønt at læse dine ord om livsappetit, lette dansefødder og trappetrippen.

Faktisk giver det mig lyst til at få gjort noget, så jeg kan smide den overvægt, som jeg har samlet til mig gennem mine sidste par graviditeter. For jeg vil også trippe trapper. ;-)

Emma sagde ...

whau det lyder flot :)
Hvordan har du gjort det?
kh Emma

Laura sagde ...

Det er sejt gået. Og dejligt at vi må følge med, både på billederne hvor du ser så smuk ud, og høre lidt om tankerne den store kropslige forandring fører med sig.

Camilla sagde ...

Det er så flot at du deler ud af dine tanker Julia. Jeg kender mange af de følelser du beskriver.

Billeder at dig hvor du sidder som en spansk dronning og strikker er mere end skønt!

Flot gået, godt kæmpet!

Gitte K sagde ...

Hvor er det flot og fantastisk og jeg kan godt forstå at det også er svært, det er jo næsten en halvering af det fysiske dig, men måske en fordobling af den mentale og hvordan får man lige det regnestyk til at gå op.

Lis sagde ...

Jeg tror uden dog at vide det, at der vil gå lang tid før du har vænnet dig til at være en lille nips, som andre vil se misundeligt efter.
Jeg håber do ikke du mister dit skønne humør og søde smil ( så dig i Silkeborg og i Middelfart, så jeg ved du er sådan).
Men giv dig tid, til at lærer dig selv at kende på godt og ondt, så skal det nok gå.

Kh. Lis

violykke sagde ...

Efter jeg så dig i den kjole, tænkte jeg nu kn det sku være nok jeg vil også i kjole, så nu er jeg igang, tusind tak

Anonym sagde ...

flot klaret...jeg kender godt fornemmelsen fra flot frodig til slank siv...var også slank for 15 år siden og jeg kiggede stadig efter str.xl når jeg var på tøjindkøb.Men sådan er det ik`mere nu er det xl igen...men til gengæld er jeg holdt med at ryge.

Madam Munch sagde ...

Dejligt at høre dine personlige overvejelser. Mange beholder deres selvbillede selv om de taber sig, så det også fremover kniber med selvværdet. Men det lyder til at du kan. Flot og dejligt at høre.

eKirsten sagde ...

Det er en regulær metamorfose, du gennemgår. Held og lykke med det - og nyd det. Også på Ivalos første skoledag.

Pernille sagde ...

Et eller andet sted, kan jeg slet ikke forestille min den omvæltning du har været og stadig gennem.
Selvom jeg logisk godt ved at det hele ikke kommer af sig selv, og at det selvfølgelig ikke kun er fysisk at tabe sig så meget som du har gjort, har jeg alligevel svært ved at sætte mig ind i det.

Men du tænker tanker og det synes jeg er stærkt. Og sejt :)

Nanna Michelle Hornemann Nielsen sagde ...

det er simpelthen så flot, og du er VIRKELIG smuk.. kunne godt forestille mig at det må være svært at følge med på øverste etage.. jeg er midt i processen.. eller det vil sige i start fasen.. har blot tabt 1½ kg så der er lang vej.. med mit ønske om at blive normalvægtig så skal der smide 35-40 kg... og jeg ville dø for at komme til at se så godt ud i en kjole som dig.... :0) Det kræver slid, sved, tårer og masser af rygrad, men jeg føler at jeg er godt på vej.. har motivationen med denne gang og det hjælper jo unægtelig en hel del :0)