Da pigerne og Ålen skulle afsted i morges, glemte Ivalo helt, at de var på vej og skulle ned og have en sjov dag i børnehaven. Hun stod der bare og kiggede. Jeg undrede mig over hvorfor hun stod dér med et saligt smil på den lille mund og fletningerne dinglende.
Jeg stak selv hovedet ud - morgenhår und alles - og kunne godt forstå hvorfor hun havde svært ved at sætte sig ind i bilen:
Himlen har lyserød og pink - akkurat Ivalos yndlingsfarve - og Ivalo har en evne til at lægge mærke til himlens farver, mens jeg har tendens til at lægge mærke til andre helt ligegyldige ting som hundelorte, edderkopper og hvad klokken er.
Det er en af grundene til, jeg er så heldig med at have fået netop Ivalo. Hun får mig til at lægge mærke til himlens farver.
2 kommentarer:
Fantastisk evne at være i besiddelse af. Gid hun må beholde den altid
Ja, hun er så sød og sej.
Hun fordyber sig, Ivalo. I sin tegning, i tegnefilmen, i historien, i legen. I kreativiteten - og jeg er så stolt.
Send en kommentar