Jeg fandt denne lille lilla´e pilskadde i Tiger. Tænkte at det var lige noget for Ivalo´en. Der gik ikke mere end 30 sekunder før den var smasket ind i savl og jeg fik tilbuddet om også at snaske lidt i den. Synes den passer fint til vores røde, runde tæppe. Der stadig "fælder" efter 9 måneders brug; det må være det der uld, den er lavet af. Holder det nogensinde op? Vi har røde anacondaer liggende i krogene hele tiden, på trods af støvsugning flere gange om ugen.
Noro-calorimetry og et par hjemmeflikkede håndledsvarmere ud fra denne opskrift. Calorimetry´en er blevet noget løs i den, så næste gang skal den laves med færre masker.
Og min Booga Bag med matchende Calorimetry.
Til sidst et billede af vores stue. Den del af vores stue, der indeholder garnskab, strikkepinde og rod. Mit rod. Og en enkelt Kaj og Kylling. Jeg undskylder billedkvaliteten. Her er meget meget mere lyst og venligt i virkeligheden og lyden af en små-snorkende husbond og radio gør det endnu mere gemytligt.
Jeg vil gøre det endnu mere gemytligt ved at putte mig selv i et tæppe (eller hedder det plaid?) og se noget sjovt i fjernsynet.
Hov! Jeg har helt glemt at vise jer kjolen! Og jeg måtte ikke engang få et diadem!
3 kommentarer:
For hulen da, man kigger væk et øjeblik og så har du gang i en masse :):)
"Pilskadden" er hamrende sød!! Den er jeg også faldet for, dog ved jeg ikke om jeg vil snaske med ;)
Og tasken ser rigtig godt ud også... og ja det gør alt det andet også!!!
Dejlig skjoldpadde, dem kan vi også godt lide her på matriklen. Neej, der hører da diadem til den kjole! Ud og støv et par juveler op ;o)
kh Linda
Tina - jeg er gået i blog-mode, det er jo sjovt det her! Så skal der jo også ske noget.
Linda - ja! Jeg tror også jeg vil smugle noget bling bling hjem, og så lige kaste det i håret inden vi skal afsted.
Send en kommentar