Jeg er lidt splittet. Har siddet og griflet og griflet på forsøg med et lille halstørklæde med snoninger. Stærkt inspireret af hende her og hendes snoningstasker, søgte jeg efter opskrifter, men fandt aldrig lige dét.
Fik øje på mine strikkebøger og tænkte at jeg egentlig bare kunne lave mit eget. Så frem med det ternede papir og jeg tegnede og viskede ud. Mange gange. Det er ikke så let at lave en opskrift som først antaget. Hatten af for dem, der laver andet end små halsklude-opskrifter!
Og efter 4 forsøg med strikkeprøver, fandt jeg et pænt mønster. Aldrig har jeg brugt så lang tid på at strikke et så lille stykke! Så det har sat min tålmodighed på prøve. Jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilket af disse to jeg skal fortsætte med.
For kluden med hulmønsteret er sødt og garnet er meget dejligt at strikke med. Farven skal jeg vænne mig til, da lyserød ikke er en af de farver der findes i min garderobe. Det var egentlig også tiltænkt en bluse til Ivalo, men jeg har heller ikke været vild med lyserød til hende.
Nå, tilbage til emnet; hvilken en skal jeg vælge? Det ender med at jeg beholder dem begge og strikker på den begge alt efter humør og temperement. Når det er SÅ svært at vælge, må det blive begge to.
"Det er ikke så fancy, men..."
Vi skal til bryllup. Og det er et fint bryllup. Nogen af de mest jordnære mennesker vi kender skal giftes og det skal fejres med et BRAG af en fest. Så vi skal i dag ud og lede efter en selskabskjole til mig. Det skal nok blive en svedig fornøjelse. Når man runder str. 46 og har en pæn, stor barm er det begrænset hvilke modeller der passer. Modella kan ikke kalde mig. Så er det i hvert fald en dejlig rund en af slagsen.
Jeg glæder mig. På trods af varme prøverum, deres uflatterende lys og mængden af kjoler der skal prøves. For der er lidt prangsæsse over de der kjoler med pallietter, perler og tyl. Og jeg er jo lidt af en skabs-prinsesse. Jeg er vild med Mary.
Må jeg bede om et diadem, også?
1 kommentar:
SNONINGER!!! Jeg er misundelig på dine snoninger :) det er langt mere avancerede end mine!!! Hmm omend hulmønstret er ret lækkert også!!
Send en kommentar