Når tiden løber fra én

For at være helt ærlig - så er jeg en klummer til det med tid. Jeg er alt for mageligt anrettet til jeg render efter tiden dagen lang. På den anden side er det også min magelighed der gør jeg sommetider må flytte fødderne lidt hurtigere end det passer mit temperement. Jeg kommer sjældent for sent - hellere komme lidt før end at lade folk vente. Sådan er der så mange modsætninger.

Men grunden til jeg ikke lader tiden styre min hverdag ligger måske i mine gener? Jeg er jo trods alt halv dansk og halv grønlandsk. Og hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen. Alligevel har jeg mange modsætninger i min måde at anskue tid på. Jeg bryder mig ikke om det når folk kommer for sent. Det at vente er for mig kedeligt. Før i tiden kunne jeg tænde en smøg - nu kan jeg bare stå der og glo. Alligevel kan jeg lide at iagttage folk og deres adfærd. Dette er ventetid rigtig godt egnet til. Jeg kunne også tage strikketøj med og gå igang.

Armbåndsur går jeg kun med når jeg skal i skole. Og når jeg så endelig er i en skoleperiode, ryger uret af få øjeblikke efter jeg er kommet hjem. Når jeg bliver træt, går jeg i seng, når jeg er sulten, spiser jeg. Men andre er meget styret af uret. Ålen kan for eksempel ikke gå i seng før klokken er over 22.30. For man kan da ikke gå i seng så tidligt! Heller ikke selvom man er træt. Det er sket få gange han spiser frokost før 12. Sådan er vi så forskellige. Og det har da også skabt misforståelser, både af den gode og mindre gode slags.

Lige nu ligger Ålen og bobler på sofaen - jeg vil snart i bad. Trænger. Gik virkelig til den til træning i morges. (Kan lugte mig selv...) Der går en tæppemand ude i vores opgang og renser tæppet - det lugter også af rigtig industriel sæbe og parfume. Øv. Det gør nærmest ondt i næsen på mig, så alle vinduer er åbnet. Hellere småkolde fødder end den klamme stank.

Tror jeg vil lægge mig ved siden af Ålen et øjeblik - på trods af lugt og sådan.

/Eller det skulle jeg ikke, for ivalo er vågnet

Ingen kommentarer: