Alene-Mor!

Ja, jeg er blevet alene-Mor. Men kun om dagen, for Ålen har jo fået job og nu skal jeg til at være sammen med Ivalo om dagen - sådan helt selv!

Vi er en heldig familie, vi har alle tre kunne været sammen de første 10 måneder og vi har nydt det. (For det meste...)

Ind til videre er første dag gået godt og jeg har klaret de første to lortebleer uden at overgive mig i blespanden. *G*

Selvom jeg har fået handlet, er det lykkedes mig at glemme at handle til aftensmad og frokost. Ålen skal ud og spise og bowle med firmaet i aften, så jeg påtænker endnu en gåtur om ikke så længe. Jeg ved ikke hvorfor, jeg elsker at gå tur med Ivalo i barnevognen. Gå og snakke med hende på både grøj grøj´sk og dansk. Elsker når hun er lige ved at falde i søvn og snakker i søvne. Og når hun sidder oppe og griner fordi hun ser et eller andet sjovt. Måske handler det også om at jeg elsker når hun er social og smiler til folk, og når de smiler igen.
For når Ivalo er til stede er det som om den klareste solstråle dukker op og får det hele til at skinne. Det synes jeg i hvert fald! *G*

Nå, må ud og se hvad køleskabet har at byde på. Maven knurrer. Højt.

10 kommentarer:

IF Stjernen sagde ...

De ER solstråler de små :-)
Selv når jeg er allermest irriteret og sur på Rasmus fordi han bare IKKE vil høre efter, så kigger han på mig og jeg bliver blød som smør :-)

Og deres umiddelbare evne til at få alle til at smile er bare skøn.

B

Tina sagde ...

Hvor har du ret Julia!! :) Hun ER nemlig som en solstråle der lyser det hele op!!!

Julia Zahle sagde ...

Ja, Britta, tænk at man bare skal være et barn for at få folk til at smile.

Men har faktisk tænkt over det... hvis jeg går en tur ned af gågaden og smiler til folk, så smiler langt de fleste igen. Så mon ikke det i sidste ende handler om at turde smile til folk. Også dem der ser travle ud, sure eller som om de har en skidt dag.

Men børn har nemlig den evne at se på folk og bare smile. Sådan helt ærligt og uden at forvente noget igen.

Vi ses om et par dage. *S*

Julia Zahle sagde ...

Tina - thi hi... du varmer mit hjerte.

Ivalo er lige vågnmet og har afleveret en lille (op)gave til mig i sin ble. SÅ hyggeligt!

Jeg har i øvrigt fået handlet til i aften. Tærte skal det være. På den nemme måde. *G*

Håber vi ses på lørdag.

Britta sagde ...

Jeg bliver nu også helt varm indvendig når jeg ser små børn smile. I weekenden smeltede jeg totalt over min lille nevø. Når han lyser op i et stort smil, så næsen krøller helt sammen, er jeg bare solgt.
Har du for øvrigt flere ledige pladser tilbage på lørdag. Det er ok, hvis du ikke har, for det er utidigt sent jeg spørger.
Hilsen Britta T.

Julia Zahle sagde ...

Jep, der er plads til en mere. *S* Ellers er det jo ikke værre end jeg bliver "nødt til" at sidde i vores gyngestol...! *G*

Jeg glæder mig sådan til på lørdag, det var så sjovt og hyggeligt hos Britta sidst. Tænk at det kan være så sjovt at strikke sammen...

Britta sagde ...

Alle tiders. Det glæder jeg mig til. Det bliver sjovt at se, hvad andre får pindene brugt til. Nu har jeg jo været på et større garn-rov i dag, så jeg skal til at vælge, hvad jeg vil starte op på. Man kan jo ikke komme med sit hæklede tæppe til STRIK-IN ;-)
Hilsen Britta T.

Julia Zahle sagde ...

Britta - jo, du kan. *G*

Pia sagde ...

Hvor er det skønt med disse små, levnede solstråleri vores liv!!
Og du har fuldstændig ret mht. at de fleste mennesker rent faktisk smiler igen, hvis man sender dem et smil. Jeg oplever også, og ikke så sjældent endda, at folk smiler til mig først!!

Julia det kunne bare være SÅ hyggeligt at komme med til dit strik in, men jeg har et transportproblem. Ved du om der kommer nogle fra Vejle egnen eller deromkring, som jeg evt. kunne køre med?

Knus Pia C

Julia Zahle sagde ...

Pia - jeg tror ikke der kommer nogen fra Vejle egnen. Allerhøjest fra det Sydlige Jylland (Lunderskov).