Garnet er her!

Lige her i min stue er det flotteste garn. Næsten levende ser det ud. Jeg må indrømme jeg er faldet for shetlandsulden. Den kradser lidt, men det har jeg intet imod - kan faktisk næsten lide det! Strukturen er flot og det der bliver strikket holder sig så flot, falder pænt uden at miste facon. Selve garnet har jeg en fonemmelse af holder godt.

Jeg har altid holdt af farven grøn, at den findes i alle disse skønne nuancer lige fra den græsgrønne til den i neon.
Dette garn til Plissé er et helt kapitel for sig, det lever! Min computer og mit kamera yder ikke garnet retfærdighed, det skal ses udenfor i naturligt lys. Jeg glæder mig til at have den på!
Men først er der andre ting der skal laves og det er ok. Jeg skal have Tutti færdig, en Green Gable og så ser jeg om det er Plissé der står for tur. Det er ok, jeg har ikke travlt. Dette skal nydes og ikke skyndes færdig.

Ivalo har iøvrigt fået sine første sandaler - fra Ecco - hun kan ikke rigtig finde ud af gå med dem på, men hvad gør det - hun ser så nuttet ud når hun snubler... *GG*
Resten af dagen skal gå med afslapning, jeg er begyndt på Green Gable, min første raglan og jeg er spændt! Det går tjept på pind 4 og med hulmønsteret, dejligt projekt!

3 kommentarer:

Eg sagde ...

Sikke en skøn farve, den skal nok blive skøn, når du har den færdig.

kh
Erna

Anonym sagde ...

Jeg kan godt fornemme det - den farve er underskøn! Og kan godt følge dig mht luksusprojekter - de skal ikke hastes igennem!
Supersmukt Ene sjal, i øvrigt.
KH Britt
...der også holder meeeget af shetlandsuld.

lifeondyssen sagde ...

Super skøn farve .. man siger jo at grøn er håbets farve :o)

Flot Ene´s scarf .. din mor skal nok blive glad for det !!