Wicked - My Way!

Dette er ikke færdigt arbejde. Men jeg synes alligevel det er noget jeg vise frem.

For et par dagesiden slog jeg op til Wicked. Jeg droppede mini-snoningerne - dette var et ikke-tænke projekt til dagene mellem MS3. Tænkte at en Wicked - My Way ville være fin nok.

Måske husker nogen min Green Gable? Efter hele min begejstring over at have lavet min første top, begyndte de kritiske øjne at se rigtigt efter. Den var ganske enkelt for stor. Og slasket. Og uformelig. Den giver sig i brug og ret uklædelig nu.

Da jeg havde lavet 25 af udtagningerne syntes jeg det så passende ud i størrelsen. Opskriften siger der skal laves 33 udtagninger til mit brystmål. Jeg fandt målebånd frem og fik målt både mig selv og strikketøjet og besluttede det var tilstrækkeligt med udtagninger. Alligevel sagde min fornemmelse mig at jeg skulle lave lidt ekstra plads til mine bryster og jeg husker at have læst på en eller anden blog at man kan lave plads til dem ved hjælp af vendepinde.

Dette lød ganske fornuftigt og jeg gik igang med vendepindene. Da jeg syntes det så fornuftigt ud, fik jeg lukket af igen og jeg puttede så alle masker på noget restegarn og tog den over hovedet - en smule bange for det ville se helt tosset ud.

Men nej! Det passede helt perfekt! Nu håber jeg den holder faconen ned over maven - for min fornemmelse siger mig det bliver en dejlig bluse til vinter. Hvis der er garn nok ud af de 300 gram Lucca jeg købte hos BC Garn (I ved, dengang jeg tog til Kolding med Tina) vil jeg lave 3/4 ærmer på den.

Men jeg er meget begejstret for hele denne "custumizing" af sweather/toppe. Ikke alle er ens, nogen har store bryster (mig) og andre har mindre, nogle har en hvepsetalje (ikke mig) og andre er mere runde i det. Nogen har en lang overkrop, andre en lidt kortere (mig).

Jeg bryder mig ikke om at skulle tage et telt på bare fordi jeg er tyk. Det får mig bare til at se endnu mere tyk ud, synes jeg. Det skal passe. En ny verden har åbnet sig for mig. Ikke alene er jeg blevet mere modig hvad angår mine strikke-kundskaber, men jeg føler nu jeg kan tilpasse en top til mine behov. At kunne lave noget der passer MIG!

Er det ikke hvad hele dette strikkeri går ud på? Når vi nu har muligheden for at kunne lave tøj der passer perfekt....? (Eller næsten.... *GG*) Hvorfor så ikke turde gå uden for rammerne for hvad en opskrift dikterer og lave noget der PASSER! Noget hvor ærmerne ikke er for lange, hvor stykket mellem armhulerne og lænden ikke er for lang, hvor brystmålet er stort nok osv.

Det er jo ikke så svært at pille det op igen hvis det ikke passer.... vel?