Beskytter-kraft

Just ankommet fra indkøbstur i Fakta. Allerede da vi var på vej ind i butikken stod en lille flok udenfor ved den anden indgang og talte meget højrøstet. Jeg håbede de havde været i butikken og handle.
Da vi stod ved kassen, væltede de ind i butikken - selvom de kun var 3 mand fyldte de utrolig meget.

Den ene havde bandager i hovedet, størknet blod havde sat sig ned af hans kind, øjnene var meget opspilet og havde en mat grå-blå farve. Han var ophidset, aggressiv, opsøgende. Ja, han var den eneste jeg rigtigt fik set på.

Kiggede hurtigt på Ålen, håbede kassedamen ville skynde sig. Ivalo var glad og havde fundet en krumme som hun sad stille og pillede i.

"Hvad tid går toget til København?!?!?"

Jeg mærkede en rislen af frygt starte nede ved lænden, hans nærmest vrøvlende stemme var usædvanelig høj.

"Hvad hedder du?!?!"

Spurgte han gentagne gange kassedamen. Som i virkeligheden ikke er andet end en ung pige. Hans venner stod tæt på mig mens jeg fyldte poserne med hakket øksekød, leverpostej og æbler. Ivalo smilte til en af dem - han smilte tilbage. Jeg fik en lille smule kvalme.

Det var så tydeligt at se at de alle sammen var påvirket af noget. Noget som fik deres ellers matte øjne til at spile op som om de forsøgfte at se alt på een gang.

"HVAD HEDDER DU?!!" - Hans stemme var insisterende og skræmmende.

Jeg så hurtigt på Ivalo, det føltes som evigheder at fylde de to poser, da de var fyldt og dankortmaskinen havde viset "godkendt" gik vi ud.

Da vi nåede rundt om hjørnet og ude af deres syn, nærmest løb vi ud af skydedørene. På fortovet lige udenfor lå en kanyle.

På de meget få minutter væltede beskyttertrangen op i mig. Især ham med blodet var så vammel og aggressiv at jeg er overrasket over min reaktion. Jeg ville have syntes at det var klamt bare han havde åndet på Ivalo. Jeg havde mest lyst til at løbe skrigende bort. Med Ivalo i armene og Ålen som bagtrop.

Jeg har ikke haft den følelse af at et andet menneske er så klamt i mit liv - før nu. Nogle mennesker kan jeg ikke lide. Men direkte føle han var så klam og vammel - bare ved at han var til stede! - det har jeg ikke prøvet før. Er det fordi jeg er blevet snerpet? Er det beskyttertrangen?

8 kommentarer:

HANNE sagde ...

Puh ha, jeg håber ikke den unge pige var alene ret længe.

Julia Zahle sagde ...

Hanne - der var mange i køen, så hun var ikke alene. Heldigvis. Ellers havde vi ringet efter politiet.

Tina sagde ...

Puha det er så grimt sådan noget! Det er svært ikke at blive bange og nervøs i sådan en situation, tror jeg. FOr man ved aldrig hvordan et påvirket menneske kan finde på at reagere!.... Godt alle tilsyneladende slap med grimme ord og en nervøs følelse!

Jette sagde ...

Ja, nu hvor du har Ivalo er det jo først hende du tænker på, og alle advarselssignaler kommer jo fluks frem, når du skal beskytte hende, og sådanne typer skal jo spærres inde, inden de gør noget kriminelt.. Godt i er ok...

Julia Zahle sagde ...

Jette - jeg synes ikke nogen skal spærres inde før de er dømt. Men jeg blev sgu forskrækket og overrasket over mine følelser og min reation. *S* Nogen gange er man bare i følelsernes vold.

strikkeforsker sagde ...

Skræmmende oplevelse, jeg kan godt forstå du blev chockeret.

Julia Zahle sagde ...

Vi er lige ankommet hjem igen dernede fra. (Vi glemte at købe det vi kom derned for - bleer.)

Og der var ikke sket noget ud over ham med blodet var begyndt at råbe, men gik ud af sig selv.

Pyha.

Linda sagde ...

Galopperende beskyttertrang :o) Jeg har haft barnevognsparasollen klar til angreb, engang det var på måde for narkomanerne i Århus at "tage gidsler" - jeg var så klar til at slå ihjel! Er ikke i tvivl om at hvis en hund så meget som ånder med tænderne fremme på mine børn, så har jeg vredet halsen om på den. Strikkepinden lige i skallen, whak!

Uha, der er mange klamme mennesker, og jo, det er sgu i orden at sige til en bums, at man gerne vil have sig frabedt at han dikker babyen. Adios, flinkeskole! Men selvfølgelig skal man ikke lægge op til klammeri med nogen man ikke kan banke med parasollen.....