At blive personlig...

... er også at turde dele tankerne. Også de grimme og sorte af slagsen. Jeg har længe gået med tankerne om at dele hvad mine tanker kredser om for tiden. Og tøvet, for at være ærlig. For een ting er at være personlig, jeg vil heller ikke gå alt for langt ind i privatsfæren og gøre jer forlegne over mine tanker.

Men jeg har ofte lyst til at skrive her om mine overvejelser, om mine tanker og følelser. Også de mindre positive af slagsen.

Det er ingen hemmelighed at jeg har en træls graviditet. Det fylder stort set hele min hverdag, mine tanker. De handler om fremtiden, om nuet.

Jeg nyder ikke min graviditet - den hænger om min ankel som en lænke og kugle af det tungeste. Jeg føler i den grad den hæmmer mig i at være en god kone, en god mor og en god veninde. For ikke at glemme - en god studerende.

Jeg kan ikke engang tænke længere end ned af trapperne i opgangen, for vores ellers meget søde underbo lugter. De lufter ikke ud og det er en kamp uden lige at skulle forbi deres dør. Jeg er evig og altid bevæbnet med en affaldspose til eventuelle uheld. Når jeg så er kommet ud, er det cigaret-lugte der bringer min mave i oprør. Jeg kan ikke tillade mig at blive sur over folk der ryger udendørs... ikke desto mindre kan de cigaretter øcdelægge en ellers så dejlig vinterdags-gåtur.

Men det korte af det lange er, jeg lige nu føler jeg glæder mig mere til at slippe kvalmen, opkasteriet og lugtgenerne - end at se den lille ny baby. Og det giver den dårligsamvittighed nye dimensioner.

Mine dage er lange og kedelige - alligevel er de så hurtigt overstået. Jeg føler ikke jeg får noget ud af dem - de er en tåge af (ynkelige) forsøg på at undgå diverse lugte og middagslure der tages bare for at være fri for at kaste op.

Jeg har alle intensioner om at poste et glad indlæg, jeg knipser glade billeder og forsøger at holde fast i de gode øjeblikke, sommetider de gode timer. Men når denne her sorte sky af ked-af-det-hed kommer med al sin kraft er de gode øjeblikke langt væk.

Jeg er bare så træt...

11 kommentarer:

Fru Schwartz sagde ...

Jamen det er jo det jeg siger...det er røv-opreklameret at være gravid! I de første 20 uger af mine graviditer har jeg ikke været i stand til at gå uden for en dør med en skraldepose..just in case! Jeg har været i stand til at sove på en madras på badeværelsesgulvet og kravle hen til toilettet for at brække mig igen igen...Samtidig fossede blodet ud af den anden ende..! Jeg ville gerne at jeg huskede gravid-tiden som noget smukt, varmt og rørende...men den vækker faktisk kun væmmelse i mig!

Jeg håber for dig at du snart får det bedre..

Kram Helle

Lene Sophie sagde ...

Åh Julie.
Hvor kan jeg bare nikke genkendende til dine tanker. Har haft 3 ud af 4 graviditeter på den måde. Og når man så oveni også har et barn man gerne skulle være noget for er det s... svært at se lyset for enden af tunellen.
Den der ide med at det skulle være så fantastisk at være gravid kan jeg kun sige ja til for de sidste 8uger inden fødslen.
Men forhåbentlig får du det snart bedre.
Mange varme tanker og knus
Lene Sophie

Julie sagde ...

Åh, hvor jeg føler med dig!
KH Julie

Julia Zahle sagde ...

Tak for jeres ord. Overalt hvor jeg ser gravide, lyser de af lykke - de har den der "glød" alle snakker om.

Jeg føler bare jeg ligner en klat smattet genbrugspapir.

Hvor er jeg glad for jeg ikke sidder alene med de der "forbudte" følelser omkring det at være gravid. Det ER bare ikke sjovt at være gravid, synes jeg.

Tak!

Tina sagde ...

Søde dig, de tanker og følelser du render rundt med lige nu, skal der da også være plads til!!! Jaaah bøgerne skriver så smukt og de rene lyserøde graviditeter, men så har forfatterne ikke talt med dig og heller ikke med mig... Min var heller ikke lyserød! Jo der var da stunder... sådan skal det heller ikke lyde. Men i det store og hele handlede det om kvalme, utilpashed, bækkenløsning osv osv... ikke lige det jeg læste om i bøgerne :)

MEN det gode af det hele er, at når lille ny bebs ser lyset.... så er det ikke længere kvalme og lugte der fylder mest i din verden ;)

KNUS herfra!

Fríða sagde ...

eeejjj, hvor har du nogle svære dage lige nu, kære Julia! jeg er én af de der utålelige mennesker (sagt med et smil) der faktisk aldrig har det bedre end netop mens jeg er gravid. men derfor kan jeg da godt forstå at det må altså være skidetræls når man har det sådan som dig. eneste trösten er vist at det faktisk som regel bliver bedre.
kh.fra Island
Frida

HANNE sagde ...

Øv, hvor træls!
Jeg er ked af du har det så slemt med kvalmen og lugtene. Findes der virkelig ikke et eller andet vidunder-natur middel mod sådan noget???
Jeg håber virkelig det er noget, som går over inden længe, så du kan komme til hægterne igen.
Knus fra Jylland :)

Linda sagde ...

Ørk, det lyder dæleme heller ikke rart! Har ikke selv haft brækture under graviditeten, men jeg har følt mig invaderet. Været irriteret over at være mummimortyk og besværet og aldrig alene....
Håber for dig at kvalmeperioden snart er ovre!
kh Linsa

Lola sagde ...

Jeg forstår fuldstændig hvad du mener. Og dårlig samvittighed er noget af det nemmeste at anskaffe og dødsvært at afskaffe.
Den gør bare ikke nogen noget godt, hverken dig, fosteret eller din familie. Så oven i din i forvejen belastede hverdag, skal du også slås med den. Det synes jeg er noget så synd for dig...

Jeg håber du snart får det bedre

kh Lola

jeanette hegaard sagde ...

Jeg er i gang med min 4. graviditet og det er første gang jeg har prøvet både at have kvalme og kaste op - så jeg ved lige nøjagtig hvordan du har det. Jeg er nu i 26. uge og havde det sådan indtil jeg var i uge 19-20 stykker.
Det er rædselsfuldt og du må gerne tænke grimme tanker uden at have dårlig samvittghed - det har jeg gjort!
Når kvalmen så begynder at lette, og det tror jeg også den gør for dig på et tidspunkt, så skal du nok begynde at glæde dig til den lille - det skal nok komme, bare lad være med at have dårlig samvittighed.
JEG FØLER MED DIG!
Kh Jeanette Hegaard

Julia Zahle sagde ...

Åha - I ANER ikke hvor meget jeres små kommentarer varmer!! Ja, jeg sidder med tårer i øjnene...

Har haft en øv-nat. Jeg er blevet SÅ snottet... Og det er egentlig så træls at det er lidt sjovt. Lå flere gange i nat og grinte med snotpapir stoppet op i næseborene og forestillede mig selv stå og tage billeder af det.

Ja, jeg KAN også grine...!