Limonade - kuren

Nå, ja.

Jeg kan vel godt blogge selvom der ikke kommer strik fra hånden i disse tider.

Tankerne har været rodet, hverdagen ensformig uden dog at have en bestemt struktur. Jeg har brugt mange timer på at være bekymret. Især over studiet. Jeg er stadig hårdt ramr af kvalme og min næse er mere følsom end nogensinde.

Studiet er der kommet styr på igen. Jeg har skudt nogen fag til efter min barsel og er i skrivende stund ved at søge om fritagelse for mødepligt i et fag, og fritagelse for et mundtligt oplæg i et andet fag. Andet semester bliver lidt tricky, men jeg skal kun have to fag, det er 4 timer om ugen på Uni. Jeg fik fat i min faglige vejleder, fik en rigtig god snak og fandt et godt studieprogram, der tilgodeser graviditeten og studiet.

Jeg ser på noter, ser på læseplaner og håber på at kunne komme rigtigt med igen inden eksamen. Jeg hader at være "halv"studerende. Fik et rigtig dårligt råd af een, der sagde jeg bare skulle fortsætte med mit skema, og så evt. dumpe til eksamen. For mig virker det som om man faker sig gennem studiet. Og jeg går ikke på historie for at fake mig gennem et semester eller to. Jeg går der fordi jeg synes det sjovt, fedt og skide-interessant. Ikke for at snyde mig gennem det.

Valget er i fuld gang - vi diskuterer og snakker og lytter. Nogen er jeg ikke så god til at lytte til, jeg får mærkelige tics og fingrene ender meget ofte med at zappe væk når tics´ene bliver for voldsomme. Andre lytter jeg mere koncentreret til. Jeg står og skal stemme på nogen jeg aldrig har stemt på før. Jeg har tidligere stemt CD, men de er jo ikke med mere. Desuden stemmer jeg ikke på noget parti, Frevert er med i. Øv.

Ivalo var ked af det i morges. På den der helt hysteriske måde, hvor vi begge står og ikke ved hvorfor, hvordan eller hvad. Andet end at trøste og kysse og kramme og snakke roligt. Nu er hun i vuggeren - leger foråbentlig og er glad.
En af de andre piger giver hende bøllebank. De siger hun er jaloux på Ivalo, fordi hun er den nye lille. Ivalo snakker meget om hende herhjemme. Men det er meget kærligt. Hun snakker om art kramme hende og om at de leger sammen. Men fra pædagogerne hører jeg at Ivalo ligefrem er bange for hende. Jeg er sikker på de finder ud af det derovre.

Ivalo er en forsigtig pige derovre. Hun er fysisk en af de mindste og har det allerbedst hvis en af stuepædagogerne enten er i nærheden eller holder hende i hånden. Vi venter på hun vokser sig til opgaven. Vi er meget glade for vores Vuggestue - især "vores" pædagoger, der er så søde og gode. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre vuggestue end den Ivalo er i.

Mine noter kalder og jeg vil nørde lidt inden jeg går ned efter en ingefær-drik, der kan dulme kvalmen. Ja, jeg tror jeg har fundet en lykke-eleksir. Ingefærlimonade fra Alibi. Og Poppas. Mums. Og syltede chilier. Endnu mere mums.

3 kommentarer:

kludemutter sagde ...

Det er lige med at få det hele til at hænge sammen. Dejligt at du har fået god hjælp og kan se en løsning på det. Også er der jo det man ikke selv kan styrer, det må man jo tage som det kommer. Håber snart din kvalme forsvinder som dug for solen.Skønt du har mod på det.

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Åh maden fra Alibi - især fra dengang hvor de stadig lå i kælderen og stemningen var en helt anden... hvor har jeg spist godt og billigt der mange gange. Hilsner fra Ærø

HANNE sagde ...

Det er dejligt at høre, at du har styr på sagerne og at kvalmen kan "kureres" Den er vel snart ovre? Eller havde du kvalme gennem hele din sidste graviditet? Håber i hvert tilfælde at du er OK :)