Nogen gange skal der bare SKE noget!

Er træt af at ligne vådt genbrugspap.

Så har klippet pandehår. Page med pandehår. Samme frisure som dengang i 7. klasse. (Men det får mig nu ikke til at se ud som i 7. klasse....)

Klæ´r mig godt.

Håber Ålen også synes det - det er trods alt ham, der skal se mest på det.

Jeg er godt i gange med at strikke nummer 2 sok. Bare vent! Lige pludselig har jeg også strik at vise frem her.

Har en masse planer for idag. Laver lige en liste:
  • morgenmad - et æble og et glas cola tæller ikke ifølge Ålen
  • vaske tøj - må nok hellere komme igang, inden jeg glemmer det igen
  • handle lidt til aftensmad - Ålen er på Sjælland og kommer hjem i aften
  • gå tur - bare for at nyde det
  • læse
  • lave opgave
  • strikke

I morgen er det scanningstid. Er lidt spændt. Meget spændt! Glæder mig til at se den lille der har skabt så meget røre i vores lille familie. Og som jeg allerede elsker. Ålen er sikker på vi får en lille pige. Jeg ved det ikke. Men lige så snart det kan lade sig gøre at se hvad det er, vil vi vide det.

Men jeg er rastløs idag. Der skal SKE noget!

3 kommentarer:

Lise sagde ...

Julia, du har da vist fået modet tilbage. Det er godt at se. Intet hjælper så godt som en ny frisure, når man føler sig nedtrykt. (Det skulle da lige være nyt garn...)
Håber du får en dejlig dag...

Kludemutter sagde ...

Godt at du er ved at komme op til overfladen igen, og ved at få lidt energi igen.

HANNE sagde ...

Jeg gætter på en lille sød dreng, som hopper så meget i sin mors mave, at hun bliver svimmel og får kvalme :-)