Drengerøve på køwenhavsk!!

Her et billede fra deres tur til New York


Så sidder Stylten ude i køkkenet - der er højt humør og jeg kan høre de griner og snakker. Jeg elsker dem. Elsker dem, fordi de gør min mand glad. Jeg elsker at iagttage ham dagene op til et større arrangement, hvor han tilrettelægger de sidste ting, aftenen inden, hvor han pakker sin taske og tre-dobbelt tjekker om han nu har husket sit stop-ur.

Jeg bliver blød om hjertet når jeg ser ham lyse op når de ringer på døren og han griber sin kø og kysser mig farvel og jeg ved han tager afsted til en aften i godt selskab. Selvom de er københavnere...

Ikke nok med de gør min mand glad, men de er oven i købet søde. Jeg kan godt lide dem og deres gode gemytter - men mest af alt er jeg vild med den måde de gør min mand glad. Han har kendt dem i 100 år - 14-15 år - for nu at være mere præcis og selvom jeg er kommet sent ind i Formandens (Ja, det hedder Ålen sammen med dem) liv og dermed en del forsinket ind i Stylte-familien har jeg på intet tidspunkt følt mig udenfor. Jeg blev taget imod med et kæmpe kram af Einar og replikken: "Hva´så, Inuk!!??" Tror ikke han var klar over det var et drengenavn. Men godkendt var jeg med det samme og Inuk blev hurtigt til Inuitten.

De mødes en 10-12 gange om året, de tager på ferier sammen, der er julefrokoster, general-forsamlinger, sommerarrangementer og familie-arrangementer. De har været i New York, England og Skotland.

De har alle sammen kone og børn - og jeg synes de allesammen er søde. Hvor heldig er man så??? Eneste problem er at de alle sammen bor i København - sommetider kunne det være rart at have dem lige i nærheden. Sådan lige til en kop kaffe. Eller noget. Bare fordi deres gode humør MÅ være rart at have lige i nærheden.

De har fjollede traditioner, som er ganske alvorlige. Der er uret, pokalen og ikke mindst SKJORTEN! De spiller 7´er-spil og går med propelhat. Der er vedtægter og Formanden holder hvert år kampagne, om at blive Formand - sloganet er simpelthen: Stem på Formanden som Formand!

Og forresten - Ålens sprog bliver med ét københavnsk når de er i nærheden. Jeg ser det som en charmerende niche ved ham - og en gang i mellem må jeg grine lidt.