Helt rodet

Hvis min åndsnærværelse skulle sammenlignes med noget, kunne det sagtens være et rodet teenage-værelse. Et meget rodet teenage-værelse. Jeg kan hverken finde rundt i højre eller venstre.

Natten var lang. Vågnede ca. 1000 gange og havde svært ved at falde i søvn igen. Min mor blev opereret i 6 timer. 6 lange timer, hvor alt vi vidste var at der var hul på tarmen.

Var på OUH igen i morges, hvor jeg kunne komme ind til hende og snakke med hende. Der har været betændelse i tarmen, en slags udposning, der så er gået hul på og al betændelse har så bredt sig til hele bughulen (eller er det bughinden?) og det hele er sølet ind i betændelse.

Ikke noget at sige til hun havde meget ondt.

Men nu ved vi hvad der er, og hun får smertelindring. Hun har fået stomi, som højest sandsynligt kan fjernes igen når betændelsen er væk. Og hun er ved godt mod og er lige så stille ved at få lidt farve i kinderne igen. Hun får det godt igen!

Det var værre end forstoppelse (som iøvrigt også er meget smertefuldt) og jeg har det helt skidt med jeg tog hjem igår eftermiddags. På den anden side var det at være sammen med Ivalo og Ålen lige hvad jeg havde allermest brug for. Nøj, hvor var jeg bange. Jeg var bange for at hun skulle dø - hun har snydt døden mange gange før, og dette skal heller ikke slå hende ud. Nej, det skal ej!!

Jeg er taknemmelig for hun kommer ovenpå igen.

Jeg sidder ude på Uni fordi jeg har eksamen om en uges tid. Men der er ikke forelæsning. Det vidste jeg egentlig godt, men det har jeg glemt midt i al rodet oppe i hovedet. Jeg nyder faktisk at sidde her. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at sidde alene hjemme nu. Vi fik besked på at gå mellem 12 og 14 ude på sygehuset, og det kan jeg mærke er godt. Jeg trænger til at komme væk derude fra og slippe for at se hende have ondt. På den anden side giver det en ro at sidde ved siden af hende - også selvom hun sover. Jeg er helt rundt på gulvet.

Tak for alle jeres kommentarer - de varmer lige hvor det trænger.

8 kommentarer:

hjemmemortil9 sagde ...

Dét var godt at høre nyt så kvikt, Julia - ellers var jeg gået til at bekymring.... og dejligta t der var noget at gøre for din mor - hun lyder som en sej kone - mon ikek I ligner hinanden lidt?! Rigtig rigtig god bedring til hende - og et kæmpe kram til dig for at være som DU er - empatisk, kærlig, stolt og nær... det er sådan man gerne skal have det med sin mor - også Ivalo, når hun nu "om lidt" bliver din voksne datter der vil dig alt det bedste....
Kaos er af og til - når ikek det ligefrem er egentlige ulykker der rammer os - med til at give udvikling og god afvikling, så det er nok ikek så tosset at du helligere dig uni et par timer i ny og næ, men pas nu godt på DIG SELV også. Masser af hjertelige tanker fra Susanne

Fru Larsen sagde ...

Uha, jeg kan godt forstå du har det forfærdeligt. Jeg kan tydeligt genkende den følelse du beskriver, nemlig, at det er rart at komme lidt væk fra hospitalsmiljøet men på den anden side er det også betryggende at sidde ved hendes side. Jeg håber at alt går vel og rigtig god bedring til din mor.

Nurhanne sagde ...

Jeg kan godt forstå du føler dig overvældet - det er svært når dem vi holder er syge. Nen du skal ikke have dårlig samvittighed over at passe på dig selv. God bedring til din mor, og mange varme tanker til dig herfra.

HANNE sagde ...

Uha for en forskrækkelse at få Julia. Godt de har styr på din mor derude nu, så hun kan blive smertelindret og holdt øje med. Det er forfærdeligt at skulle frygte for sine forældres liv, det er alt for tidligt og ikke rimeligt. I skal jo gå og glæde jer til den lille ny og have overskud. Jeg håber det hurtigt går fremad med din mor og at du bliver tryg ved situationen hurtigst muligt...og pyt med den strikkjole, du sætter ham bare til at strikke en ny :)
Stor krammer fra Skægkær

Fríða sagde ...

nej, hvor skrækkeligt! men godt at de har fået styr på situationen. håber det hele ordner sig, og husk at passe på dig selv. du skal jo også have noget tilovers for at være der for hende når hun slipper ud af hospitalet, lige nu er der jo mange der tager sig af hende.
varme tanker her fra Island
Frida

Tina sagde ...

Jeg har slet ikke været hjemme idag, men har sendtmange mange tanker til jer! Hvor er jeg dog glad for at høre at hun bliver taget hånd om og at man nu ved hvad der driller :) Så er det fremad nu :) Men skræmmende læsning for een som ofte sidder med varmedunk på maven... man tænker "Hvad sker der mon derinde"....

God bedring til din mor og KNUS til dig :)

Anonym sagde ...

For katten da en ubehagelig oplevelse - jeg håber hun kommer sig hurtigt.
..og du har helt ret: du må også drage omsorg for dig selv for at kunne give hende omsorg, så pauser fra sygehuset må der til.
KH Britt

simpelsyning sagde ...

Det var slemt - men godt at din mor kom så hurtigt i behandling og at hun nu er i gode hænder. Rigtig god bedring til hende - og pas godt på dig selv.
Kh Bodil