... men det gik heldigvis ikke helt skidt!
Har været et lille smut forbi OUH i dag med ve-agtige smerter. Det har resulteret i 3 dages afslapning af den sengeliggende slags for at forebygge eventuel start af fødsel.
Så jeg har ryddet kalenderen de næste 3 dage. Kun hvad der kan laves i hjemmet med minimal bevægelse uden for sofaen er tilladt.
Nå, der er ikke noget at gøre ved det - så gider ikke stresse over alt det, jeg ikke når på Uni, kørekort-halløj eller genrel oprydning og ligeledes. (Ikke at jeg render rundt og rydder ret meget op i forvejen....)
Men ryddet op, det er der faktisk. Igår og i formiddags fik jeg ryddet op i mine strikkeprojekter, jeg har syet poser af viskestykker, fået Ålen til at hænge 6 knager op i et lille hjørne af køkkenet og har således fået plads til 6 projekter. Det har betydet at jeg har ryddet ud i strikkeprojekterne - jeg har med hård hånd pillet 2 projekter op og fået et overblik over dem, jeg skal have færdige. Det bliver jeg - uden stress og jag - overblikket har hjulpet og så kan jeg godt lide det ser pænt ud.
Ivalo ligger ved siden af mig lige nu - om lidt ligger jeg ved siden af hende og putter - der er nu ikke noget så afstressende som at nusse sådan en lille dejlighed...!
1 kommentar:
Lad os håbe, at de 3 dage uden for meget aktivitet kan få ro på lillesøster igen, så hun kan hygge sig færdig inde i sin lune lejlighed.
Jeg vil glæde mig til at se et billede af dine projektposer på knagerne, det er en super god idé, Julia.
Pas på dig selv, og nyd nu de stille dage, de er gode også selv om de er lægeordinerede :-)
KH Anne
Send en kommentar