Selvfølgelig....

... kunne jeg ikke dy mig!

Var til strikkecafé igår aftes - Bente Geils fra Geilsk var der og viste alle sine skønne modeller frem. Jeg fik - af en meget sød kvinde - lov til at prøve en Serafinas Sommer i størrelse XL - og jow jow - jeg kunne trods stur stur mave, passe den! Nu er det vigtigste at den passede hen over brystet og skuldrene, og det gjorde den!

Jeg købte et hør/silke garn til at strikke den i - ikke det fedeste garn at strikke i, men klart det fedeste garn at have på kroppen. Og jeg ved allerede nu at en uld-bluse vil blive for varm for mig, så det var ikke svært at vælge.

Farven bliver en turkis-agtig farve - skidehamrende flot farve til en mørkhåret skønhed som jeg, der har let ved at få en smuk glød i solstrålerne. I kan tro jeg glæder mig til at strikke den!

Og hvornår det så lige bliver, ved jeg ikke - måske den kommer forrest i listen over fremtidige strikke-projekter - og så var det lige jeg fik en idé: Hvad med at have to forskellige fremtids-strikke-lister - een til om vinteren, hvor det er rarest at strikke i uld og een til om sommeren, hvor uld ikke er så rart at strikke i??? - Men vil det så betyde dobbelt så mange igangværende projekter....? Og gør det egentlig noget??? Og strikker jeg i virkeligheden ikke bare som jeg har lyst og bytter rundt på de lister, der kun eksisterer i min for tiden - meget rodede tankestrøm?

Nå - jeg havde en dejlig aften - modsat Ålen, der måtte have en stiv whiskey efter Ivalo blev lagt i seng. De havde fået sko af inde i køkkenet, Ålen skulle lige ud med skoene - og lige pludselig stod han ude i gangen og Ivalo inde i lejligheden og døren smækkede. Gæt hvem, der IKKE havde nøgler med ude i gangen?

Ålen fik på 2 sekunder sine løbesko på og skulle til at spurte ned til køreskolen efter mine nøgler, da det gik op for ham, at han ikke kunne efterlade Ivalo helt, helt alene - så vores underbo - Annemette blev sjanghajet til at hyggesnakke med Ivalo om sko og bøger gennem døren, mens Ålen lånete hendes cykel og hastede ned til mig efter nøgler. Godt køreskolen ligger så tæt på.

En meget rødmosset og panikslagen Ålen fik mine nøgler og kunne komme ind til en helt afslappet Ivalo, der uvidende om den mulige katastrofe, der kunne have indtruffet - havde hygget sig med at snakke om Annemette gennem døren.

Det blev vidst til et par glas af den der whiskey til min Åle, der har bestemt at vores dør ALDRIG mere må sættes til at smække - og sådan er det blevet.