Modsat hende her, så elsker jeg den mørke morgen. Jeg ser frem til at tænde lys, at se stjernerne. Jeg vil nærmest påstå at vinteren er lysets tid - hvor lyset i sandhed viser sin styrke. At se solopgangen og nyde skumringens dramatiske farver på vej hjem om eftermiddagen.
Jeg har altid glædet mig til vinteren - og gør det også denne gang. Den gode lugt af frost. Den knirkende lyd når man går i sneen. At lægge de tykke sokker på radiatoren et kvarter inden jeg tager dem på. At komme ind i varmen med prikkende kinder efter en gåtur i sneen. At se Ivalo lege med sneen. At se Ellen opdage sne for første gang. At tænde lys i vindueskammen, at putte under den varme dyne sammen med Ålen og pigerne. At gå med de varme sjaler og halstørklæder, jeg har lavet. Julekalender - Nissebanden i Grønland (vi har den på DVD).
Jeg glæder mig.
5 kommentarer:
Jeg har det fuldstændig ligesom dig, sol og sommer er skønt, men denne mørke tid er forbundet med ren hygge.
Jeg ser alltid på vinteren slik som du beskriver -før jul. Da er det flott med snø, mørke dager og telys og peis inne. Men etter jul kan det være litt nok av det hele, så da må jeg arbeide litt mer med meg selv for å skape gode stemninger utav det. Men det går som oftest!
Jeg glæder mig også vildt meget, det er dejlig tid efter min mening :-)
KH Julie
Hmmm... det kræver simpelthen rigtig god tid for mig, hvis jeg skal nyde de mørke morgener :-)
Efterår og vinter er nødvendige. Jeg længes efter kølighed og mørke, det meste af sommeren og er et udpræget sommer-skyggemenneske.
Når temperaturen falder, vejret bli´r sprødt og stearinlysene tændes, så er jeg i mit es.
Send en kommentar