En aften i Oktober. To skønne madammer (Mig og Mette) sidder og chatter om garn og mønstre. Lige pludselig havde vi aftalt at lave en mini-knit-a-long og at Chevalier-vanterne skulle være vores fællesprojekt. (De kan også downloades via Ravelry) Vi satte endda en deadline. Inden vi mødtes d. 25, skulle mindst den ene vante være færdig.Jeg var lidt forbeholden. Alle de snoninger og stømpepinde. Og så skal der desuden laves to af den samme slags - jeg har flere enkelt-sokker liggende rundt om steder her i lejligheden; hver gang jeg når til sok nummer to, går jeg kold. Jeg har endnu ikke lavet ret meget med snoninger og jeg var endda bange for at ikke nåede den ene vante til d. 25.
Men næh - uden jeg fik set mig om havde jeg den ene vante færdig! Jeg blev ganske enkelt bidt af kombinationen af mønsteret og garnet. Det føles ikke som om jeg har strikket og strikket i en uendelighed - jeg har nydt hver enkelt snoning og tog mig selv i at tænke "Jubiii - mere strik!" da jeg opdagede jeg havde lavet forkert snoning og måtte et par omgange tilbage.
For andre kan dette være et lille projekt. Men ikke for mig. Jeg overvandt endnu en strikke-hurdle og endnu et ukendt stykke af Strikkeland er sat på mit Strikkelands-kort. Jeg er ikke længere bange for snoninger.
Jeg har lavet små-ændringer. For nogen tid siden lavede jeg en strikkeprøve til noget andet snoningsstrik og da gik der enkelte ting op for mig. Disse opdagelser gjorde at jeg har strikket vrang, i de snoninger, der alligevel skal strikkes vrang på næste omgang. Ikke at det gør den store forskel, det kan jeg se på den gange jeg har glemt det... men det giver lige den ekstra lille detalje at jeg VED det.
Garnet er Felted Tweed fra Rowan. Jeg synes det er alt for dyrt, men ender alligevel med altid at have et nøgle eller to liggende. Læste på Ravelry at disse vanter kunne laves med et enkelt nøgle og da jeg skulle finde garn til vanterne - lå det lige til højrebenet at dette smukke røde garn var helt perfekt. Da jeg nåede op til tommelfingeren, var jeg en anelse bekymret for vanterne blev for smalle, men tænkte at hvis de ikke passede mig, ville de passe pigerne en dag.
Men jeg beholder dem helt for mig selv, kan jeg godt sige jer.
(Tror faktisk ikke engang Ivalo får lov at prøve dem - hun har for nyelig ødelagt et meget elsket stykke strik. Hun fik ikke skæld-ud - hun vidste ikke bedre... Nok om det. Det´ en ren gyser og det fortjener sit helt eget indlæg end dag, hvor jeg ikke længere lyder bitter når jeg fortæller om det...)
Håber I blev inspireret til selv at lave et par.Se flere dateljer om projektet HER (Ravelry-link)
13 kommentarer:
Halløøøj (som Viola siger) du der - jeg er kun kommet en halv vante afsted! De er blevet SÅ flotte i (lige din) røde farve :-)
Hvor er de fine!
Sådan nogen vil jeg også ha'.
Spidser pindene og går på garnlageret.
Fiiine vanter og lækker farve.
Snoninger er sjovt, meget sjovt især når man har lært at rette fejl uden at hylle det hele op. En hæklenål er uundværlig til det.
Nøj mand hvor er de kanon smukke - og sikke ærgerligt dte er at du ikke skal gi julegave til mig - for jeg ville ellers ønske mig sådna et par heeeeelt viiiildt, altså! ;0) Tillykke medd em Julia - de passer med garanti helt forunderligt til lige præcis DIG! De er så smukke - og så vandt du jeres lille tidspressede strikkeleg! ;0)
De er bare SÅ flotte! Den mest fantastiske røde farve og skønt mønster. Well done!
:-) Britt
Sikke nogen flotte vanter du har begået. Farven er bare perfekt. Jeg gider ikke selv at strikke vanter.
Merete
Nu er det lige før du lokker mig, til at lave noget, jeg ellers har sagt, jeg aldrig kommer til at strikke ;O
Må lige ind og se mere.
Hvor er de bare flotte, Julia. Tillykke med dem!
Super-lækre vanter.... hvor vil det bare så FLOT ud, når du går afsted med barnevognen til vinter!
Hvor er de flotte! Kan ikke huske hvornår jeg sidst har strikket snoninger, måske skal der strikkes vanter, sådan for at komme lidt igang med det igen. Skal vist lige tjekke det der link ud :-)
De er godt nok meget, meget smukke og jeg kan godt forstå, at du allerede elsker dem højt. Det ville jeg også gøre!
Tillykke med erobringen af snoninger! Pas du bare på, det er ret vanedannende ;)
Er for øvrigt fuldstændig enig med dig i at Rowan felted tweed er alt alt for dyrt, men også alt alt for lækkert!
Kh Karen S
Så flotte votter du strikket!! Og Ellen er slik en fin liten frøken!
de er vel nok smukke og sikke en dejlig farve. ja snoninger er en fantastisk verden af muligheder og mit yndlings strik.
Send en kommentar