Jeg ved, hvem der fortjener dem her...

Vinteren er sandelig kommet Danmark og der rapporteres om sne rundt omkring i det danske land. Og til vintervejr skal der vanter til. Jeg blev færdig med disse tidligt i morges mens Ellen sov og jeg er tilfreds med dem.

Det er en underdrivelse - jeg er helt og aldeles vild med dem og jeg glæder mig som et lille barn til at forære dem bort til een der fortjener dem. Disse vanter yder ikke retfærdighed til den hjælp modtageren har ydet mig og min familie - men nu kan jeg i det mindste være sikker på hun har lune hænder. I kan se inde på Ravelry hvem disse vanter til, hvis I da ikke allerede har gættet hvem jeg taler om... *G*

De er strikket efter skitser og strikkeprøver - med en smule hjælp fra Ann Budd´s Handy Book of Patterns til at finde et passende antal masker at begynde med. Jeg startede med at strikke en tommeltot-prøve i shetlandsuld, men blev derefter enig med mig selv om at min tålmodighed lige for tiden, ikke rækker til pind 2½.

Løve Garns Opera ligger inde i min reol, hvor jeg dagligt går forbi - blødheden, måden garnet et spundet på, farven - det hele indbød til den idé jeg havde i hovedet. Passer lige til snoninger og perlestrik. Siden jeg besluttede mig for at bruge Opera, gik der ikke lang tid før vanterne var færdige. Skønne at strikke fra start til slut.

Jeg har undrer mig lidt over hvorfor disse relativt simple vanter kunne holde min opmærksomhed - to gange. Jeg er nærmest kendt for min utålmodighed og det er ikke ofte jeg laver det helt samme strik to gange. Men jeg tror jeg har fundet en del af grunden - nemlig at det er mit eget design - min idé og mine visioner. At se dem blive ført ud i livet og få dem til at ende præcist som ønsket, er en drivkraft, jeg ikke vil undervurdere.

Det er bare lidt sjovere at starte fra bunden af - med en tanke og se den blive realiseret og ende med et godt resultat.

Se dem HER og flere billeder i mit Flickralbum.


6 kommentarer:

Tora sagde ...

De er utrolig lekre, Julia! Godt jobbet!

Anonym sagde ...

Sikke dejlige vanter og spændende design. Ja, det er en gulerod at have, at se sine egne ideer udført.
Også skønne vaskefisk...
Hilsen Helle Majlund (strikkemoster)

kludemutter sagde ...

De er godt nok flotte,
din ... er vel nok heldig ;)

God weekend !!
YT.

P.s. Er du slet ikke kommet til at lave nogle notater under vejs,
måske du kunne sælge mønstret.
Bare en tanke ;O

Fríða sagde ...

flotte! og bliver helt sikkert opskattet.
kh.fra Island
Frida

nynne sagde ...

hvor er de fantastiske - super fede ideer du får

jeanette hegaard sagde ...

Fede luffer!