Jeg aner ikke...

... helt hvad det er for nogen fibre, der er gået til dette lille bundt meget bløde garn. Men et kvalificeret gæt må være at det er en silke/merino-blanding. Det var helt utrolig nemt at arbejde med - det gik temmelig stærkt - jeg prøvede at gøre det hurtigt uden at haste mig; det gik godt, synes jeg. Et par timer i formiddags var alt hvad der skulle til - nu hænger bundtet og tørrer henne ved en radiator.

Da jeg første gang så en kvinde sidde og spinde, vidste jeg et eller andet sted, at det lige var noget for mig. Og at jeg nok engang ville blive god til det der med at spinde eget garn på en rok. Med en sådan fætter, er det da begrænset, hvor mange ulykker jeg kan nå at lave. Kan allerhøjest spinde en masse grimt garn. Det er noget andet med min parkerings-færdighed....

Jeg vil gerne bekendtgøre at jeg er en båtnakke. Jeg - Julia - har lavet ridser i vores bil. Og en lille bule. Og ridser på en fremmed herres bil. Nærmere hans kofanger. Og jeg synes det er flovt. Og jeg kom vidst nok også til at græde lidt, da jeg ringede med en lille smule panik i stemmen til Ålen for at indrømme min ugerning. Jeg overvurderede mine evner udi parkering midt i julegaveræs ude ved Rosengårdscenteret. Med en skrigeskinke (AKA Ellen) spændt fast i sin snart for lille autostol og mig bag rettet, måtte jeg kapitulere. Jeg har ikke evner til sådan avanceret kørekunst.

Tror jeg tager cyklen på mandag...

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

selverkendelse er en god ting...men ups det er ikke så godt med ridser og buler, kan ridserne ikke poleres væk? Men husk nu det er kun en bil!!!der skete ikke noget med jer :-)

ANNEPÅLANDET sagde ...

Kjære deg, Julia, litt striper og bulker har vi da alle fått, det hører med! Ikke mist selvtilliten for det. Vær glad for at det kun var litt småting, i langsomt tempo, på en parkeringsplass! Og det er bare en bil - DERE er jo like hele!

Kanskje det er lurt å øve litt - uten hylende barn i bilen - på en stille tid på døgnet, så får du raskt bedre selvtillit på parkeringen. Bare stå på!

Og garnet ble nydelig!

Fríða sagde ...

du er bare blevet så godt til at spinde, og så på så kort tid! og jeg har altid sagt at alle skal have nogen ulykker de förste to år de har körekortet, vær bare glad for at ingen blev skadet.
kh.fra Island
Frida

Tina sagde ...

Søde dig, du skal bare ud i bilen igen :):) Da mit kørekort var splinter nyt, skulle jeg parkere ved den lokale brugsen. Men ak, jeg sparkede speederen i bund, istedet for bremsen, da jeg skulle parkere i bås!!!! Heldigvis, kørte jeg "bare" ud over noget budskads og ned på vejen, der gik på tværs foran brugsen og heldigvis var der ingen trafik dernede ;) Bunden af bilen blev grundigt renset af buskene og jeg rystede som et espeløv ;) Men idag er jeg da bare totalt Tom K !!! ;););) KNus!!

Anonym sagde ...

Ja ja, det nummer laver vi alle. Parkeringsskader er nu en hel del mere sikre end de buler Johnny-Brians laver ved at køre for hurtigt.
Min bror brillierede ved at bakke ind i og vælte en motorcykel for 10-12 år siden. Ud kom en HA'er med rygmærker und alles, han var nu mægtig flink :-)
Minder mig om, at jeg hellere må lade manden kører til Rosengårdscentret i dag.

Jette sagde ...

Du skal ikke være så ked af det med bulerne, det kan vi alle gøre selvom vi har kørt bil i mange år. Og du skal nok blive god til både parkering og til at spinde, ting ta'r tid...:o))