Billedetungt-pause-indlæg

Vi gik en dejlig lang tur i søndags. Midt i Odense ligger Munke Mose - i daglig tale bare `Mosen`. Året rundt er er masser af aktivitet dernede - om det er en fest, solbadning eller børn, der tumler rundt - der sker altid noget dernede. Sommetider er der kunst, fakler eller sport. Det sidste lange, lange stykke tid har der været spærret af dernede fordi der skulle laves ny fisketrappe og ellers bare generelt forskønne området ved Åen og Havhesten.

Vi havde vænnet os af med at gå tur dernede, men i søndags tog vi revence og fik os alle fire + Farfar pakket godt ind og tog en mange-timers gåtur. Nede i Mosen er der en sjov legeplads, det er derfra de fleste billeder er fra.

Eftersom legepladsen er omgivet af Odense Å, er der pilehegn. Der er god stemning på legepladsen og masser af sand. Der er små "åkander", man kan hoppe rundt på - nogen af dem kan bevæge sig; dette glemte jeg da jeg temmelig elefant var ved at skvatte, da jeg lige ville vise mine ellers ret gode egenskaber udi leg.

Det lille røde båd/lysthus lige ud til Åen har jeg altid synes ser så fint ud. Et lille bitte hus, lige til at lege i eller overnatte ude i om sommeren.

På vej tilbage mod gågaderne, kommer man forbi en af de mange broer. Ned til Åen er der bygget nye lejligheder - hvorvidt de er pæne, er der delte meninger om her i huset. Jeg ville nu ikke have de store problemer med at bo dér, aller øverst helt ud til Åen. Huset lige ud til vejen og Åen er på det røde billede hernede.

I kan se hvordan huset bevæger sig og jeg synes det ser så hyggeligt ud på den lidt farlige måde. Jeg forestiller mig lejlighederne derinde som lidt skæve og sjove.

Ivalo elsker at gynge højt. Ålen elsker at skubbe hende. Ellen prøvede også gyngen - den var sjov, men ikke så sjov at jeg måtte gå mange centimeter væk fra hendes lille lækre ansigt. Men så kluklo hun også.

Hernede ser I de der Åkander, som jeg var ved at skvatte på... Ivalo var god til fjolle rundt på dem. Hun var vild med den store `usjebane`, selvom hun hver gang var lige ved at få kolde fødder hver gang hun sad der og skulle til at kurre ned. Sådan lidt på samme måde, jeg har det med det Gyldne Tårn i Tivoli, tror jeg.

Da vi kom hjem og fik puttet de trætte piger, tog jeg ud på Uni. Læser mine notater igennem - men jeg læste flere sider notater, som jeg ikke husker at have skrevet! Altså - jeg kan se at det er mine kragetæer, men det er som om min hukommelse er gået i baglås.

Jeg fandt et tomt undervisningslokale derude - hvilket ikke var svært, for der var meget, meget få mennesker derude. De fleste lignede mig: Nogen, der var lidt tomme i blikket og lidt blege af tanken om eksamen.

Jeg bryder mig ikke om at være derude så sent - der er mørkt og rungende - der trækker og jeg får associationer om diverse 90´er-gysere, der medvirker øksemordere og studiner, der får hugget hoveder af. Men der er ro og jeg kan koncentrere mig bedst om at læse, når der er ro.

Og nu er min middagspause slut - jeg vil hente mig en kop kaffe og fortsætte med `Europæisk civilicationshistorie 1500-1900`.