Knækket blå, vil jeg kalde denne blå. Den er ikke så klar - mere støvet - men nej, knækket blå er det bedste, jeg kan komme i tanke om. Ca. 700 meter, har jeg at gøre med - og der er planer om et par vanter og et halstørklæde af en slags.
Alpaca er noget underligt noget. Jeg bliver ramt af alpaca-feber i perioder - og det er skam ikke alverdens strik-sager dette bløde garn egner sig til. Det giver sig så ufatteligt meget - men er så blødt, så blødt. Og så skønt at strikke med. Sidst, jeg blev færdig med noget i alpaca, var det som at strikke med sandpapir, da jeg fik shetlandsuld på pindene. Alpaca er klart vanedannende for mig - omend det giver sig så frygtelig meget. Derfor både glæder jeg mig og er en anelse forbeholden over for dette garn sammen med dette mønster (ravlink).
FrikadEllen sover allerede - puha - det bliver ultra-tidligt i morgen. Men prøv lige at holde en 10 måneders baby vågen bare 3 minutter mod hendes vilje...? Hverken Ivalo eller Ellen er ikke den slags børn, der bare falder i søvn på gulvet. Næh-nej - de bliver ultra-pyldret og helt utidige. hvis vi ikke lige har været vågne nok (ha, ha - fik du dén?) til at opdage hendes/deres træthed. Og vi prøver os frem med mad, væske og ble-skift, før det går op for os Ellen stadig er ked af det og straks får hende puttet. Værst er det dog, hvis hun både er sulten og træt. *Puha*
Ja, det bliver bedre og bedre for hver dag, der går - snart har hun et sprog og så er der andre... udfordringer at tumle med.
Jeg er i øvrigt ret sikker på hun siger "mor". En meget Ellen´sk måde at sige det på, dog. Ålen er ikke overbevist (det er jo heller ikke "far" hun prøver at sige endnu...) Min mor er sikker på hun sagde "mormor" samme morgen, hun blev født; klokken 5 om morgenen, lige her hjemme i køkkenet, mens vi var nede og ønske Storesøster tilykke med fødselsdagen.
Og et af dagens højdepunkter: 7 bluser, 1 par overalls, 2 par gamasher, 6 par strømper, snickers og sovedragter til pigerne for en plovmand. Det varmer om mit jydske hjerte. (Ja, jeg er oprindelig jyde - sønderjyde, for at være helt præcis).
Et andet højdepunkt er også at jeg er færdig med venstre forstykke til Kingscot. Nu er der venstre forstykke og montering tilbage. Jeg kan se målet for mig. At kunne bære Kingscot på Fanø.
Se iøvrigt Frøken Zahle her. Hun er fandme cool.
2 kommentarer:
Hej Julia,
Har tit tittet ind, men vil da lige lægge en hilsen.
Det er dog en utrolig lækker knækket blå farve! Hvor har du skaffet det henne?
Hej Julia!!!
Du må altså huske at smide nogle af de her lækre pigebørn i hulen også!!!
Send en kommentar