Sådan kan det gå, når man låner sit sjal ud. Til Ivalo. Og jeg skældte ikke ud. Hun gjorde det ikke med vilje.Nu er det det andet sjal hun ødelægger. Dette var det første og nu hvor jeg ellers ville vise det frem, kan jeg ikke finde det. Jeg må have været meget ked af det, da jeg gemte det væk.
Det er pudsigt. Jeg blev da ærgelig, da de gik i stykker. Men jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor jeg ikke bliver sur på hende... Hun gør det ikke med vilje; det må være det. Jeg bliver faktisk kun sur hvis hun piller ved et strikketøj, jeg er igang med - altså hvis hun piller noget op.
Det må være fordi hun er et af de to dejligste små piger i hele verden, jeg er så heldig at kende.
5 kommentarer:
Tja - ting kan gå i stykker når de er i børnehænder, og i voksenhænder for den slags skyld, men måske lidt hurtigere i børnehænder.
Jeg synes det er godt du ikke bliver sur på hende - det var noget andet hvis hun havde gjort det med vilje.
Smukt sjal i øvrigt, men det kommer jo nok flere til :-)
Pudsigt, vi havde lignende snak herhjemme i dag (dog omkring ødelagte tallerkener *s*), hvor vi talte om, at når man kom til det ved en fejl, blev jeg altså aldrig sur - enten kan man købe det igen, eller også så var det altså bare sådan, det skulle være. Og man kan som forældre forhåbentligt lære, hvad man lader dem håndtere og hvad ikke.
Jeg har selv haft et lignende sjal, dog mørkegråt (men Emils barselssjal, jeg bar ham hjem fra sygehuset i det), så man så ikke min reparation særligt tydeligt.
Åh, HUN er heldig med så kærlig og rummelig en mor - du behøver slet ikke finde ud af hvorfor du ikke bliver sur - det er bare så dejligt at mærke at det er sådan det forholder sig.... Heldige tøzer er de to skønne piger, Julia... og heldig er du, fordi du kan, vil og sikkert får strikket dig endnu et smukt et af slagsen... men hvad med at reparerer dette med lidt nål/og/tråd-værk... gem det ikke væk - det kan sagtens repareres!!Ellers må du sende det op til mig så skal jeg gerne gøre et forsøg... ;0) Men det tør du nok ikek for det kunne jo risikerer at tage mig laaaaang tid - og så laaaaaaaang tid før jeg så liiiiige får det postet tilbage til dig, sødeste Julia!
Kærlige lappe-hilsner fra Susanne
Dit indlæg oser af moderkærlighed og overskud. Hun gjorde det jo ikke med vilje - og hun lånte sin elskedes mor sjal og nød det... det var nemlig lige sådan det var.. Vi kan jo tilgive vores børn alt - nogle gange skal vi lige trække vejret dybt først.. Knus fra Ærø
Send en kommentar