Må jeg be´ om en timeout, tak...?

  • Ingen varmt vand. Håndværkere kommer igen i morgen. Hvornår i morgen? Det kan de ikke svare på...
  • Jeg trænger virkelig til et dejlig varmt bad. Virkelig.
  • Vuggestuen og jeg kommunikerer ikke så godt for tiden. Hver 12. uge skal vi have formiddagsfrugt og eftermiddags mad med. Vuggestuens madmor laver varm mad til frokost. Madmor har fri/er syg meget her på det sidste og der bliver lavet om på alle "sådan plejer vi at gøre´er".
  • Jeg kan ikke finde rundt i alt, det der byttes om på, laves om, skubbes rundt.
  • Så derfor glemmer jeg alt om de nye planer og vuggestuen ringede i morges for lige at minde mig om det. Fint, jeg kommer med eftermiddags-mad til Ellen senere og tak fordi I improviserer formiddagsmaden.
  • Forlod håndværkerfyldt lejlighed for at gå over med mad.
  • Vuggestuepædagog ringer og spørger hvor eftermiddagsmaden er. Til hele stuen.
  • Ålen ringer og fortæller han skal være væk fra onsdag til lørdag. Væk som i Sverige. Det er langt væk.

Jeg satte mig ned og græd. Over den ikke så lækre odeur i mine armhuler og udsigten til endnu et koldt bad. Over at ungerne i vuggestuen har spist knækbrød og rugbrød, som jeg IKKE har medbragt og fordi det er min skyld pædagogerne måtte improvisere BÅDE formiddag og eftermiddagsmad. Over at min Åle skal ud og rejse fra onsdag til lørdag (flere dage end først antaget). Og fordi jeg bare føler mig ramt.

Jeg vil om 20 sekunder spise en Sum Lolly, mens jeg prøver at fokosere på det positive:

  • Ellen har ikke feber. Eller skoldkopper. (Hvad har hun så fejlet...?!?)
  • Jeg har fået farvet 200 gram fibre. Og det er blevet SÅ flot!
  • Jeg har Sun Lolly i fryseren.
  • Håndværkerne er flinke og kan ikke gøre for det roderi af et vand-system vi har i hytten.
  • Jeg har fået lækkert garn.

11 kommentarer:

Nette sagde ...

Åh. Da vi søgte institution til vores den yngste, var det første krav selvfølgelig, at det skulle være et sted, hvor vi syntes, det var rart at være. Det næste krav var, at der ikke var sådan en ordning med, at man en gang om måneden skulle bringe eftermiddagsmad til hele institutionen/stuen.
Seriøst, jeg vil hellere smøre en madpakke hver dag til min unge, end jeg vil hænge på 55 boller og 55 stykker frugt samt en usagt konkurrence om, hvis forælder, der bringer det lækreste mad.
Tro mig, du er ikke den første, og du bliver heller ikke den sidste, der glemmer det mad. Jeg fatter slet ikke, at institutionen ser løsningen som god. De institutioner, hvor jeg har set ordningen, har den slet ikke fungeret ordentligt i andet end teorien.
Har I ikke varmt vand i kolonihaven?
Og kan du ikke få ungerne afsat fx lørdag, så du kan sunde dig lidt?

Håber du nød din is. :-)

Ulla sagde ...

Snup en is mere :-)

Op med humøret, du er er langt fra den eneste med dårlig hukommelse.
Hukommelsen bliver fuldstændig slettet og meget hullet efter man har fået barn pga kronisk søvnunderskud. Jeg overlever kun fordi jeg har en liste med ugens gøremål på arbejde, en madplan, lommekalender, familiekalender og så den elektroniske. Ellers har jeg allerede mandag morgen glemt 80 %.

Ulla sagde ...

p.s. Skal du have et varmt bad, så er der svømmehallen foruden flere baderum med mere private faciliteter i kælderen under uni.

Fríða sagde ...

what??!! sådan noget har jeg dog aldrig hört om! her får alle börn, både i dagpleje og folkeskole, varm mad serveret på skolen, og frugt/juice/kiks nogle gange over dagen. det må da også udgöre noget af en udfordring for personalen, for forældrene er nok så forskellige som de er mange. og hvad så hvis man har et barn med "særlige behov"? skal man så selv medbringe alt hvad det stakkels barn skal have at spise i löbet af dagen?
jeg har 5 börn, hvoraf 1 har diabetes, og jeg har aldrig i mit liv smurt en madpakke eller taget mad med noget som helst hen.
og jeg kan også huske at da vi boede i Sverige, for næsten 40 år siden, så var der heller ikke noget med nogle madpakker, hverken til skolebörn eller de yngre i dagplejen.
kh.fra Island
Frida

ANNEPÅLANDET sagde ...

Du er flink til å fokusere på det positive - stå på!!!

Alle småbarnsforeldre er glemske, det skal visst være sånn! Blås i om de er sure i vuggestuen - ingen barn sulter i hjel på en dag, så ingen skade er skjedd. Og om hundre år er allting glemt.

Enda godt du fikk så vakkert garn - akkurat nå, som du trengte en oppmuntring!!

Unknown sagde ...

Hey.
Møgdag. Kender det godt!
Men nu har du nået lavpunktet, og herfra kan det kun gå opad igen.

Og jo, det hjælper at tude og spise is.Det gør det nemmere at rejse sig igen bagefter :-)

God dag i morgen til dig
KH Trine

HANNE sagde ...

Årh, Julia :O) Jeg har også lige spist en Sun Lolly med vindruesmag og der er flere i fryseren. Op med humøret, spark lidt til nogle legoklodser og sæt dig ind i sofaen med dit skønne garn. Øv-dagen er snart ovre og i morgen ser det meget lysere ud....det lover jeg :O) Ellers har vi masser af plads og varmt vand her ovre i Jylland :O)

Tina sagde ...

Håber du hænger på derinde søde :) Du har meget om ørerne og noget af det smutter... det er helt okay!!
KÆMPE knus herfra! :)

linda sagde ...

Nej øv for en dag, jeg var da lige ved at tude med dig :o(
Det er sgu da et underligt koncept, med mad til hele børnehaven - hvis man havde tid til at stå og lave lækkerlækkermad til en hel børnehave, var man nok ikke fuldtidsarbejdende. Mærkeligt firma.
Nå du, de lyse tider venter forude, nu KAN det ikke blive værre (håber jeg)
kh LInda

Julia Zahle sagde ...

Nette - nope - ingen varmt vand i Kolo - vi lever primitivt derude. Heller ingen elektricitet.

Anne: Det er det vakreste garn, jeg har, tror jeg.

Trine - jeg tror der er helt specielle anti-depressive stoffer i Sun Lolly. Kan huske de også hjalp, da jeg var gravid.

Hanne - hvis jeg skulle til Jylland igen, så ville det blive med børn. Ålen er nu i sverige. Og jeg er cool. Ind til videre.

Tina - tak for knuser. :-)

Linda Og Nette - den der ordning fungerer meget godt, synes jeg. Det, der ikke er så godt, er alle de ændringer på det seneste. Det er ikke godt for en eksamensramt hjerne som min. Jeg er i den grad afhængig af rutiner for tiden.

HANNE sagde ...

Julia, vi kan godt lide børn :O)