Jeg strikker skam. Men det tager tid. For jeg har fundet mig en kartemaskine, eller "drum-carter", som det hedder på engelsk. Den maskine er sjov at lege med og jeg sidder med en følelse af at jeg snart må blive færdig med disse fibre fra Fiber Fancy, så jeg kan komme igang med mine batts.
Denne gang er det falklandsuld, der spindes. Lige som sidst, jeg spandt med med fibre fra Fiber Fancy, er disse lige så lækre! Ulden er grovere end merinoen, men ikke sværere at spinde. Der er taget godt hånd om disse fibre under farvningen - og jeg - nu hvor jeg selv skal sige det - passer mindst lige så godt på dem under spindingen.
Der er planlagt et 2-trådet garn i den tykkelse, der nu kommer, når jeg spinder "som ligger i hænderne". Det vil sige, den tykkelse, der passer mig bedst og jeg har nemmest ved. Jeg håber der bliver til et sjal af en slags. Med lidt over 200 gram, er jeg fortrøstningsfuld.
1 kommentar:
Smukke, smukke farver.
Send en kommentar