Kender du det, når man kan mærke man skal sove, så kan man ikke?
Har brugt natten på trøst og kys til yngste. Ellen har haft ondt, ondt, ondt i maven og jeg har siddet længe med hende og dysset hende ned med sang og kærtegn mellem mavekramperne. Hun nåede næsten at falde i søvn mellem anfaldene og der kom ro over det lille ansigt, men ikke længe efter var hendes lille fredfyldte ansigt tydeligt præget af smerte og der kom luft og andet godt ud af den anden ende mens hendes lille bitte krop vred sig.
Min nattesøvn efter sidste anfald har været urolig og præget af mareridt. Havde den frygteligste drøm om Ellen og jeg kunne hverken gøre fra eller til. Måtte stå op og få en krammer af Ålen, mens han forsikrede mig om at Ellen har det godt og er glad igen. Jeg skulle bruge nogle minutter på at få hulket af og falde til ro og havde egentlig planlagt at gå i seng igen.
Men jeg kan ikke sove!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar