Pi-sjal

Opskrift: EZ, Pi-shawl (Ravlink). Jeg har strikket lidt på må og få efter hvad jeg lige havde lyst til. Kanten er improviseret - et pilemønster med simpelt hulmønster i hver side adskilt af et par vrangmasker og picot-kant. Kanten og den glatstrikkede del har været allermest kedeligt - jeg har på ingen måde haft en fornemmelse af jeg kom nogen vegne - bare følt jeg har strikket og strikket og strikket.

Det har vel taget det meste af et år at få det færdigt - med 1000 projekter ind i mellem. Jeg har i den grad syntes det var dræbende kedeligt at strikke, men har også ment at det nok skulle blive lækkert, når det engang blev færdigt. Derfor har jeg ikke pillet op i de 3-4 gange om året, hvor jeg gør status over mine igangværende projekter.

Garnet er helt almindeligt shetlandsuld fra BC Garn, jeg har købt på spole i sin tid. Lys grå (engang tiltænkt en Cobblestone) og en næsten sort (som jeg bare købte fordi jeg syntes den var pæn) til kanten.

Der er brugt 226 gram ialt og den er lige knap 150 centimeter i diameter. Den kan bruges som et lille tæppe eller et sjal.

11 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Meget, meget smukt, Julia - sikke et arbejde, men det lønner sig i den sidste ende, ser man :-)

Fríða sagde ...

wow! ja, der er vel ikke mere at sige.
kh.fra Island
Frida

Trine sagde ...

Hold kæft, hvor ER det fedt!

aija sagde ...

Very nice!

Rosanna sagde ...

årh!!!... sikke et arbejde,! hvor ER det bare FLOT!!!!!!

syslerier sagde ...

det er da alle timerne værd. Er vild med din mørkegrå kant!

Birthe P sagde ...

Flot flot arbejde! Det er et meget smukt og klassisk sjal.

Laila sagde ...

Smukt. Det gør sig godt med den mørke kant.

HANNE sagde ...

Smukt....

Lykke sagde ...

Godt at du ikke gav op, for resultatet er rigtig fint!

Julia Zahle sagde ...

Tak alle sammen!!!!

På en eller anden underlige måde, betyder det meget at I kan lide det her sjal. Det var virkelig en kamp at få det færdigt og jeg var ved at pille op mange gange...

Så - TAK!