- Ingen halsbetændelse til Ivalo. Falsk strubehoste var diagnosen og der har været rigeligt med kold, frisk luft og krammere ad libitum. En kugle is, 2 pølsehorn og en chokoladebolle er det også blevet til.
- Jeg er ramt med feber og snottet løber hurtigere ud af næsen end pigerne kan løbe efter Robert Pattison. Det er sikkert til hver semesterstart, jeg skal rende rundt med Kleenex balsam i tasken.
- Ellen er også forkølet. Heldigvis er hendes skoldkopper så milde og jeg har affundet mig med vi muligvis skal igennem en tur mere med skoldkopper med hende.
Men ikke alt er træls:
- Ser Harry Potter på tv. Elsker altså både film og bøger - ønsker mig lydbøgerne på engelsk til jul - men er lidt spændt på om de kan leve op til den standard, Jesper Christensen har indtalt på dansk.
- Ålen havde is med hjem til mig.
- Forkølelsen kommer nu og ikke sidst på måneden, hvor jeg vil befinde mig på Fanø sammen med veninder og nye potientielle veninder samt garn, strikkepinde og workshops.
- Og så er jeg evig taknemmelig for at der findes noget som Kleenex Balsam. Jeg har endnu ikke fundet bedre alternartiver til ømme næser.
- Ivalo har været helt eksemplarisk trods ondt i hals og generel mathed. Men det har bestemt også været et tegn på hun virkelig har været syg. Når hun frivilligt går ned og putter sig selv og ikke vil se tegnefilm, men bare sove; så er den gal.
I morgen står den på Universitets-læsning. Med Ellen og Ivalo hjemme er det ikke blevet til megen læsning i løbet af dagen og jeg SKAL bare have læst. Regner med at pigerne vågner før Voldemort får sko på og så skal jeg mødes med veninde Kat, der gerne vil læse med. Glæder mig allerede.
Lige nu er jeg den sidste vågne og jeg fortryder lidt den kop kaffe, jeg tog mig 1 time siden. Note til mig selv: Køb koffein-fri kaffe til aften-brug.
Strik? Intet. Ikke en eneste maske er strikket, ikke et eneste gram fibre er spundet og hæklenålen ligger og samler støv.
Til gengæld er der linet op med projketer:
- Pebbles (prøver at strikke den i dobbelt Merci; hvis dette ikke virker, har jeg planer om 1 tråd alpaca og 1 tråd shetlandsuld)
- Aestlight Shawl light. Mangler kanten. Strikket i shetlandsuld og supersoft i meget livlige farver på pind 5,5 - så et stort og luftigt sjal denne gang.
- Steps to Stranded Baby Cardigan til Ellen. Lettere modificeret, så det ender med en størrelse 1½-2 år.
- Hulkrus fra Amimono. Har så mange rester liggende, der MÅ da kunne komme noget godt ud af det!
- Og så min all-time dårlige samvittighed: Kingscot, som jeg har strikket forkert på og ikke kan overskue at regne ud hvor jeg er i diagrammet. Håber på assistance på Fanø. Har accepteretl, den ikke når at blive færdig til Fanø.
- Og så et sjal, jeg vil strikke i mit eget håndspundet garn. Men der er lange udsigter på dette projekt - for jeg kan ikke få spinderiet presset ind i hverdagen lige nu.
Og nu? Nu vil jeg ind og sove. Hvis jeg kan.
3 kommentarer:
Harry Potter-lydbøger?
Jeps, jeps, jeps - men gå efter de britiske, indlæst af Stephen Fry. Det er helt enkelt guddommelig oplæsning. De amerikanske, indlæst af Jim Dale, er ikke nær så gode.
Yeps, Harry Potter-lydbøger. Jeg ville gå efter en britisk oplæser, så det er dejligt med et forslag - tak Dana!
Et eller andet sted, så tænker jeg at Harry Potter ville være bedst med en britisk oplæser - at høre en amerikaner læse "blimey" og "whicked" op kan jeg ikke forestille mig som noget godt... :-D
Gang i den hos Julia. Bare dine piger bliver hurtigt friske igen.....og ikke når at smitte moderen ;O)
Det bliver skønt med noget striksammen.
Send en kommentar