Maj

Opskrift: Maj fra Design.Club.DK, designet af Else Schellerup.


Garn: Supersoft i farven "Canary" fra tilbudsspole (det var rørende billigt) fra Tante Grøn og Noro Kureon Sock hvor jeg ikke kan huske farvenummer (måske jeg falder over banderolen senere i dag). Ligeledes fra Tante Grøn.


Størrelse: 4 år - men jeg strikkede et par centimter mere på i længden på ærmer og bul i håb om den vil holde lidt længere. Den er lidt lang til Ivalo, men ikke noget værre end ærmerne lige kan bukkes op og at den varmer møllen godt her i de ekstra kolde måneder, vi går i møde.


Strikkepinde: Addi Turbo i 2½ mm og 3 mm. Jeg har strikket på 60 cm. rundpind hele vejen igennem. Som altid et godt værktøj, hvor garnet glider let og ubesværet og hvor jeg finder ingen anstrængelse af led og hænder.


Kommentarer til opskriften: Jeg plejer at have haft gode oplevelser med opskrifter fra Design.Club.DK´s opskrifter - godt skrevne og uden fejl. Denne opskrift har ikke været en fornøjelse at følge.


Jeg har ændret i opskriften, så bullen er strikket rundt i stedet for et forstykke og rygstykke strikket frem og tilbage. Jeg har tilføjet en knap og dertilhørende knaphul, da jeg synes det manglede for at se rigtigt ud.


Så har jeg været irriteret over der er angivet i opskriften at man skal "tage jævnt 31 masker ind over 239 masker" - i størrelse 4 år - hele 7 gange. Jeg skulle jo mene at designeren kunne angive hvordan dette mere præcist kunne gøres, frem for at jeg skal i gang med at finde regnemaskine frem. Heldigvis var Bettina hurtig, efter mit lille vredesudbrud på FB klokken midnat, med et par links til formler, der gør tricket hurtigere end man kan nå at sige "pisiøret". Det er meget muligt at andre kan gøre den regning i hovedet på 3 nano-sekunder, men jeg synes det er at springe over hvor gærdet er lavest ikke at skrive det ind i en opskrift.


Der er flere forklarings-dele, som ligeledes har irriteret mig - flere gange synes jeg der manglede detaljer, der gjorde jeg ikke bare kunne gøre som der stod i opskriften, men skulle trække på min erfaring. Jeg er glad for jeg ikke gik i gang med denne opskift for 2 år siden. Da ville den have endt som en UFO.


Skulle jeg strikke een mere, ville jeg lave samme ændringer som denne gang, men skrive alle regnestykker ind før jeg gik i gang.

Min vurdering: Ivalo kommer til at gå meget med den - hvis jeg har noget at skulle have sagt - den er let, men varm og perfekt at have på under en tynd bomuldsbluse mens hun drøner rundt i børnehaven, der er lidt kold. Ivalo har ikke sagt noget om farverne, men jeg er sikker på hun nok havde råbt højt, hvis hun ikke kunne lide den. Hendes eneste kommentar var at den kradsede, men hun havde ikke andet end en lille undertrøje på indenunder...

Senere, samme aften: Ivalo elsker den.

Jeg kunne godt tænke mig at strikke en bluse med rundt bærestykke - uden vrang-rillerne, men med samme stribesekvens. Nu ser jeg hvornår det bliver...


13 kommentarer:

Fie sagde ...

Man kan da kun blive glad af at se på alle de farver.

Hvis jeg var en størrelse Ivalo ville jeg blive glad for den.

Thea sagde ...

Your knits are always smukt! (did I say it right?)

Birgitte sagde ...

Ih, den er skøn!

strikkeforsker sagde ...

Fed bluse, jeg skal vist lige i gemmerne for at se, om det var den jeg købt da Lund & Lund holdt udsalg. Duo er perfekt til børnestrik. Ej det lyder en mandagsmodel fra ES, hun plejer at skrive ordentlige opskrifter.

britt sagde ...

Den er superfin! Herlige farver.
Jeg er helt enig: den slags regnestykker hører bare ikke hjemme i en ordentlig strikkeopskrift. Jeg kan sagtens regne, men bliver alligevel irriteret hver gang.
Jeg har også opskriften liggende fra L+L's udsalg..ohhh, der er SÅ meget på listen!
Godt nytår, i øvrigt.
:-) Britt

ulla sagde ...

Den er super flot. Skønne farver!

Julia Zahle sagde ...

Fie - det er vel bare om at gå i gang...? Jeg gad egentlig også en let sweater med striber og kradse farver...

Thea - Spot on!! And thank you!

Birgitte - tak - det var et sats med farverne, men det lykkedes helt godt - Ivalo har nu sagt at hun "eeelsker den!"

Ulla - det er som om hun har prøvet at spare på pladsen eller forsøgt at få hele opskriften til at være på den der A3-side. Synd hun gik på kompromis med kvaliteten af opskriften...

Britt - den uendelige liste... fedt og sommetider ret uoverskuelig liste...

Tak Ulla! :-)

Jane sagde ...

Endnu en flot model fra Julia´s pinde :-)

Det er en ret fed farvesammensætning du har lavet, det er simpelthen super med knald på farverne til børn.
Hun kommer til at elske den!

IF Stjernen sagde ...

Hvor er den flot!
Men ærgerligt med en dårlig opskrift.

christunte sagde ...

He he - sikke du pludselig snakker fynsk! Møllen og der-u´-af....
Taler vi vindmøllen eller vandmøllen? 8-)

hjemmemortil9 sagde ...

Åh håååå, dén er da fabelagtig dejlig - farver und alles....SÅ lækker, Julia...heldige døtre du har! Jeg får nu lyst til at lege med farver som dine - eller bare en model a la... for jeg synes det er kedeligt at købe en opskrift og så selv skulle gøre arbejdet! Når nu man betaler for den så burde den slags da også være gjort... så jeg regner den ud selv, tror jeg! Så kan jeg jo også selv bestemme omd et er på rundpind eller oppe fre og ned osv. osv.
Og så det der udtryk "møllen" - jeg er normalt ekstrem-hurtig-læser - men stagnerer når jeg møder denne omtale af enden/numsen/rumpetten...for selv om jeg godt ved, at det kaldes sådan i "mellem-Danmark" så får jeg lige et splitsekund, hvor jeg skal ...ja, tænke over hvad du mener!!! ;0)

Dortheivalo sagde ...

flot! Intet mindre

Monstermønster sagde ...

Så flott i de fargene! Jeg strikket en i gave til min niese til jul, og er helt enig i innsigelsene til mønsteret. Ta inn x masker på en runde... hrmph!