... at græde, når man savner. Nogengange gør det ondt helt ind til knoglen, andre gange er det en drilsk kilden lige under huden. Nogengange kan jeg holde det ud, andre gange ikke.
Jeg undres over at jeg stadig kan føle mig så skitzofren hvad angår mit hjemland. Men lige nu gør ondt og det hjælper at lade tårerne trille, mens jeg savner.
3 kommentarer:
Ajjaa.. jeg føler med dig. Fat mod og se dig omkring og glæd dig over det som du har at glæde dig over..
Hej Julia
Jeg tror faktisk det er helt normalt, det du føler. Jeg kan godt forstå dig.....selvom jeg ikke er i din situation. Men det med at savne, det er altså noget, man bare ikke kan styre, noget man vidst bare skal give sig selv lov til. (Samtidig med, a man også glædes over de gode ting, som Dortheivalo skriver).
Jeg var som ung, 19 år et år i England. Og det tog mig faktisk ca. 10 år ikke at savne det år og det land ret så tit, da jeg vendte tilbage til mit hjemland, DK. Lidt omvendt af din situation, men jeg gik nærmest lidt i sørge-savn over ikke at bo i England mere. Mon ikke der er mange, der lever med savn. (Har hørt at folk, der har et godt efterskoleår bag sig, har det sådan....?)
Det med at savne....mennesker, en tid, et land. Det er vidst ikke noget, der bare sådan lige forlader en.
Kram, FruGosch
Hej Julia....... Det kan jeg godt tilslutte mig!
Lene
Send en kommentar