Om at falde på plads

Min tid er delt op i semestre - jeg er begyndt at inddele begivenheder i hvilket semester de sker i:
  1. Semester: Blev gravid. Dumpede min første mundtlige eksamen.
  2. Fødte Ellen. Dumpede igen til en mundtlig eksamen.
  3. osv.

Jeg falder på plads i det her semester. Det er mit 6. semester og det er på tide. Jeg kom bagud og brugte de første 5 semestre på at forsøge at affinde mig med at skulle være bagud hele mit studie i stedet for at koncentere mig om at jeg rent faktisk er ved at uddanne mig...! Mine manglende egenskaber udi mundtlige eksamener har lammet mig flere gange og alligevel sidder jeg her omgivet af bøger og skriver på min BA. Det stod ikke i kortene jeg skulle læse på universitetet, jeg tog springet med et lille puf fra min drømmemand og jeg studerer stadig - fordi jeg VIL det her!

Min BA-vejleder (aka Sergent Vejleder) gav mig et ordentlig spark til sidste seminar: Lad være med at finde på undskyldninger! Så det vil jeg lade være med. Så nemt er det. Jeg vil ikke hele tiden bruge min familie som undskyldning, hver gang det hele går lidt skævt, det er både unfair over for dem og mig.

Jeg har været super-nervøs, når jeg skulle sige noget højt til forlæsningerne, men nu gør jeg det på trods af min nervøsitet. Jeg VIL være god til at formulere mine tanker, jeg VIL vise jeg kan bruge begreberne og jeg VIL klare mig godt til de mundtlige eksamener! Jeg VIL fordi jeg KAN!

Mine unger er stædige og de har det et eller andet sted fra - nu vil jeg vise dem at man kan bruge stædighed til noget positivt.

Forresten - jeg har bestået alle mine eksamener fra sidste semester. Juhu!!!

3 kommentarer:

Ulla V. sagde ...

Hjertelig tillykke med de beståede eksamener og med din seje beslutning.

Jeg kan sagtens genkende dét der med ikke at turde udbasunere sin viden i større forsamlinger.
Hele mit liv har jeg været genert og måske også tvivlet lidt på min egen formåen (selvom mine lærere og karakterer sagde noget andet). Men da jeg læste videre tog jeg den samme beslutning som du, og fik gennemført den gennem hele studiet.
Det var bare en vidunderlig fornemmelse - at rejse sig og vise alle at dét her mener jeg, og at få afprøvet den viden man havde tilegnet sig.

Jeg synes nu også at du skal give dig selv et ordentlig klap på skulderen. At have en dejlig familie som din kræver bestemt sin tid og energi. Og at du prioriterer dine børn utrolig højt lyser altid ud af din blog.

Rigtig god weekend. :))

Anne D sagde ...

Tillykke med beståede eksamener! Det er så dejligt når det går godt. Jeg tør næsten ikke side det, men jeg har det modsat dig... det går som regel godt til eksamen. Med RIGTIG mange eksamener bag mig må jeg sige: Øvelse gør mester! Det er bare om at klø på og øve sig. Øv dig derhjemme, talt højt (selvom det føles åndssvagt), få manden til at stille dig spørgsmål henover aftensmaden og svar så godt du kan osv, osv. God Kamp!!

FruGosch sagde ...

JA! Til lykke med det hele:
-din familie
- dine beståede eksamener
- dit mod!
- og dine gode formuleringsevner. En der som dig, kan skrive sådan som du gør her, MÅ også være spændende at HØRE på :-) Det tror jeg....