Dag 2 - om at lave Trøjen. Fra bunden.

Så blev det tid til dag 2 i Strikke & Hækle Blog Ugen, hvor det i dag skal handle om et projekt eller en opskrift/mønster, man stræber efter at kunne eller lave. Jeg har stadig SÅ ufatteligt mange ting at lære, så det vil være der, mit fokus vil være.

Blog about a pattern or project which you aspire to.

Whether it happens to be because the skills needed are ones which you have not yet acquired, or just because it seems like a huge undertaking of time and dedication, most people feel they still have something to aspire to in their craft.

If you don’t feel like you have any left of the mountain of learning yet to climb, say so!

Jeg har en slags liste over de strikke/hæklemæssige bedrifter, jeg gerne vil lave - jeg er også ret sikker på jeg ender med i det mindste at prøve dem alle. Om ikke andet for at erfare at jeg enten ikke kan eller vil alligevel.

Men aller øverst på listen er det at finde en fåreham, vaske ulden, karte ulden, spinde ulden, skrive opskiften og til allersidst: strikke en trøje. En hel trøje, med lange ærmer og alting. Det projekt har lige for tiden lange udsigter, eftersom det ikke er lykkedes mig at finde uld i nærheden af Odense, jeg kunne gå igang med.

Det er processen; det at lave den så meget fra bunden, som det kan lade sig gøre for mig, eftersom jeg ikke kan have mit eget får rendende rundt oppe på vores lille fastliggerplads ved campingvognen.

Men - sådan et projekt virker vildt intimiderende på mig allerede på drømmeplan, eftersom der er punkter i planen, jeg ikke har nogen anelse om hvordan skal udføres i praksis - og allerede på fantasiplan, er jeg sikker på, jeg har overset flere punkter.

• At købe ulden. Hvilken slags uld er bedst - og hvordan finder ud af om en given ham er god? Hvor køber jeg ulden? (Sig endelig til, hvis du kender nogen her på Fyn, som kender nogen som kender nogen, der ved noget om dette).
• At vaske ulden. Hvilken metode er bedst? Jeg har en mini-bog om uld, som blandt andet nævner noget om at vaske ulden i tis (ja, tis!), og det virker ikke ligefrem rart at have en balje tis stående ude på badeværelset i vores lille lejlighed her i Odense. Desuden skal al denne uld tørres, hvilket virker svært på vores vel-udnyttede 110 kvadratmeter.
• At spinde ulden. Største kvantum uld, jeg har spundet i een portion har været 200 gram. Da var min tålmodighed også sat på prøve og jeg vil tro, der skal minimum 900 gram uld til en sweater - PLUS de antal gram, der skal til for at lave spindeprøver, strikkeprøver og øve-spin. Det er bare så... meget! Hvilket jo egentlig også er det fede ved det her projekt...
• At lave opskriften. Dette kan forhandles - jeg behøver ikke lave egen opskrift. Men skulle jeg kaste mig ud i det at skrive egen opskrift, skal jeg lige komme over min enorme frygt for at få en god idé, men ikke være i stand til at udføre den. Der skal regnes og planlægges - og jeg er nok mere bare typen, der prøver sig frem. Det skræmmer mig med al den planlægning i at lave en opskrift. Meget mere end at skulle spinde +900 gram uld.
• At strikke trøjen. Jeg har endnu ikke strikket en sweater/cardigan. Og den, jeg næsten har strikket færdig, skal pilles op igen.

Så - dette er en process. Jeg tager een ting ad gangen og ser hvilket eventyr det bringer mig; om der bliver mange monstre, og med hvilke redskaber, jeg skal bekæmpe disse monstre. Men jeg er sikker på det bliver et spændende eventyr!