Strik og Hækle-uge med bloggerne!

Jeg er i løbet af de sidste par dage faldet over nogle blog-indlæg, som er hoppet med på en idé, som Eskimini har; budskabet kan du læse mere om HER. Kort fortalt handler det om at udbrede budskabet om lige den slags håndarbejde, du laver. Inspiration!

Jeg har valgt at holde mig til strik og hækling, da det er den slags håndarbejde, der ligger mig nærmest.

Selvom spørgsmålene er på engelsk, har jeg valgt at skrive mine svar på dansk - det er nemmere for mig at udtrykke mig.

How and when did you begin knitting/crocheting?

Was it a skill passed down through generations of your family, or something you learned from Knitting For Dummies?

What or who made you pick up the needles/hook for the first time?

Was it the celebrity knitting ‘trend’ or your great aunt Hilda?

Jeg lærte som barn at hækle - præcist hvem der lærte mig det og hvilket år husker jeg ikke helt. Min Mor kan hækle, og hun har været een af dem, som har lært mig det - om min Aanaa og Mormor også var inde over, kan jeg ikke huske - men de var begge meget kreative kvinder, der havde begge hænder skruet godt på. Jeg har altid haft en hæklenål og en sjælden gang i mellem fik jeg fat i noget garn og hæklede noget uden opskrift - ofte huer.

Da hækle-feberen rigtig tog fat, var efter jeg flyttede til Odense fra Haderslev og jeg hæklede mange huer, som jeg vidst nok har foræret til min Mor. Skabertrangen blev yderligere forstærket, da vi besluttede os for at ville have børn og jeg gik igang med at hækle baby-tøj og lærte mig selv at hækle efter opskifter. Da jeg efterhånden syntes at jeg havde gemmentærsket alle garnbutikker i byen efter hækleopskifter og ikke helt kunne finde noget nyt at gå igang med, fik jeg den idé at jeg kunne lære mig selv at strikke igen.

Første gang, jeg lærte at strikke var også som barn - i folkeskolen, hvor vi havde håndarbejde og jeg kan ikke huske, hvad jeg strikkede, kun at det var skævt og tog lang tid. Jeg lærte det så igen på efterskolen, hvor forstanderinden holdt noget strikke-hygge en gang om ugen, hvor der blev strikket undertrøjer til babyer i Afrika. Min undertrøje blev aldrig færdig, men jeg er kommet efter det, og har foræret nogle undertrøjer til genbrugsbutikker, der sendte tøj til Afrika. Jeg sendte Fru Geil en kærlig tanke, da jeg afleverede dem. Faktisk husker jeg den trøje, hun var igang med at strikke - på rundpind og i nogle orange farver og jeg var vild med at hun kunne strikke og samtidig føre en samtale med 5-6 teenagere. Uden at se på strikketøjet.

Så det er i virkeligheden først 3. gang, jeg lærte at strikke, det hang ved. Der lærte at strikke andre masker end ret og vrang, fordi jeg så gerne ville strikke til den lille trold, der groede inde i maven på mig, som senere skulle blive kendt som Ivalo. Jeg anskaffede mig Politikens bog om strik og hækling og gik ellers bare igang. Ivalo og Ellen har siden været proppet i diverse mere eller mindre vellykkede trøjer, bluser, huer, hatte og cardigans.

Jeg har før nævnt, at jeg husker de der Aha!-øjeblikke, hvor det gik op for mig, hvordan masken skal sidde på pinden rigtigt og da jeg strikkede min første strikkeprøve med indtagninger og hulmønster. Da jeg lavede min første snoning og da jeg med stolthed iførte en sagesløs Ivalo en trøje, strikket i alt, alt, alt for tykt garn til strikkefastheden. Den var nærmest stiv som et brædt.

Jeg husker, da det store WWW blev åbenbaret for mig, hvad angår håndarbejde og resten er jo historie...

Følg i øvrigt min blogliste i sidebaren - der er flere, der har sjove, søde og inspirende fortællinger om deres håndarbejder.