Bubbles til Heiðar

Kender I hende her? Hun laver de smukkeste, finurligste, sjoveste, underligste, pæneste og lækreste hatte, huer og hvad man ellers kan kalde det, man tager på hovedet, når man vil lunes.

Jeg er så heldig og kende en skøn kvinde, som har en dejlig knægt som hedder Heiðar. Jeps - jeg er ikke helt god til at udtale det, men min veninde er sød, når hun bliver glad for jeg rammer nogenlunde rigtigt, når jeg forsøger at sige "Heiðar".

Han har fødselsdag her midt om sommeren og jeg vil så gerne give ham en ulden gave, så en del af hans fødselsdagsgave er en hue, der hedder Bubbles. Bubbles kan du købe hos Wooly Wormhead lige HER.

Ivalo er rigtig i pink/lilla-fasen og jeg anskaffede mig et nøgle ultra pink garn, så hun også kunne så en Boble-hue.

Jeg har forelsket mig i garnet. Det er helt almindeligt uld uden dikkedarer - det virker som om der der 1000vis af farver at vælge imellem og det ligger i en lav prisklasse - givetvis man ikke bor i Danmark... Det er en anelse tyndere end Filcolanas Peruvian Highland Wool og bliver brugt til rigtig mange engelske opskifter, du blandt andet kan finde via Ravelry.

Kender du en dansk version af dette garn, så smid en kommentar.



4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu har jeg kikket på Wormhead, og den lover godt!

Vi rejser ellers imorgen. Håber vi kan ses sidst i juli eller august...camping måske?

Knus, Johanna.

Julia Zahle sagde ...

God tur til Island!

Vi ses lige så snart I kommer til DK igen. :-)

Kærlig hilsen Julia

Irene sagde ...

Man kan godt købe garnet i Danmark, men det er lidt dyrere end i England og USA. Du kan købe det her:http://www.shop.uldgaarden.dk/default.php?cPath=390_133_449&sessionid=21a755b5c5dafb3327078e89633adf61.
Jeg købte en ordentlig portion i forskellige farver i England, for forsendelsesomkostningerne er altid 10 pund.

Julia Zahle sagde ...

Tak for tippet Irene - jeg vidste egentlig godt, du havde Cascade liggende, men havde glemt det. :-)