Et lille sommer-projekt blev færdig i dag. Jeg har en lidt sjov vane med min iPod... Enten har jeg den i en snor om halsen i een af mine efterhånden mange iPod-sokker, eller også stopper jeg den ned i bh´en oppe ved stroppen mens jeg lytter.
Hvis jeg for eksempel sidder og spinder eller strikker, er det rarest at have den helt af vejen under blusen, så den ikke kommer i vejen for fibre og bevægelser med pindene. Hvis jeg bare lægger den ved siden af mig, ryger den på gulvet, når jeg rejser mig. Derfor er det bare nemmest med en iPod sok, der enten kan gemmes ned i bh´en eller hænge i en snor om halsen.
Derfor har jeg lavet denne sag i Glamour fra Løvegarn på pind 2,5, der er blevet lidt mere feminin og romantisk end mine andre i samlingen.
Temaet er bygget op omkring knapperne, som jeg fandt hos Tanterne for lang, lang tid siden. Nu var der endelig et projekt, der passede perfekt til dem og da idéen først havde sat sig på min nethinde, var der ikke lang fra tanke til handling.
Du kan downloade opskiften ude i sidebaren, hvor jeg linker til opskriften inde på Ravelry. Opskriften er på engelsk og fylder 1 side i pdf.
Husk nu min Give-Away i forrige indlæg - jeg trækker ikke lod i dag.
7 kommentarer:
Den er så skøn, Julia. Det er billederne også! kærligst Mette
Tak Erle-Perle-Mette (som jeg kalder dig, når jeg tænker på dig). :-)
Oh that is beautiful! The nicest ipod I've ever seen. I love love love it!
Det må du bestemt også gerne, Julia. Det sagde du også, da vi mødtes hos Tante Grøn. Må jeg låne dine billeder og linke til dit fine projekt....?! kærligst Mette
Det må du da, Mette. :-)
Thank you Saffron. I had a little debate about cozies, when I made my first iPod-sock. Sometimes it is just... too much. But then again - I think this turned out well.
Tak, Julia.
Nøj hvor er den fin og lækker.
Jeg har knapper magen til dine.
Må vist i garnreolen og finde noget der matcher.
Jeg tror jeg vil forsøge mig med en hæklet udgave.
Send en kommentar