Oh, Skew You!

Jeg har strikket lidt på de her strømper, der strikket på skrå. Det er ikke bare hyggelig tv-strik, men jeg har ind til videre følt mig vidunderligt underholdt hele vejen. De har så fået en lille pause, da jeg er fuldstændig smadret om aftenen og ikke tror på at jeg strikke dem uden at lave en masse åndssvage fejl.

Men - garnet, folkens, garnet! Det er et lækkert lille nøgle Fabel fra Garnstudio, jeg blev forelsket i nede hos Tanterne. Stribeffekten var lige akkurat hvad jeg havde set lidt efter til min udgave af Skew. Siden mønsteret dukkede op på Knitty, har jeg egentlig bare gået og samlet mod til at springe ud i nye metoder og teknikker - I kender mig efterhånden, jeg går og tror noget er vildt svært og skal liiiige bruge lidt tid på at overbevise mig selv om jeg har overskudet til at gøre det.

Det har vist sig, at det i virkeligheden slet, slet ikke er så svært, som jeg troede. Jeg skulle bare have roen omkring mig til at læse opskrift og designerens noter igennem og bare tage én runde af gangen.

Hvis du sidder og har forelsket dig i Skew-sokkerne, kan jeg varmt anbefale mønsteret. :-) Designeren har skrevet nogen noter ned til ændringer på sin blog [blog-link] og mange strikkere har skrevet gode noter ned i deres Ravelry-notesblok [Rav-link].

Og jeg er netop så plat, at jeg godt kan lide navnet fordi det ikke kun betyder noget med at det er skævt, men at jeg kan lade min sommetider noget småperverse humor udfolde sig i diverse andre versioner af noget, der rimer på Skew...

Du kan se et billede mere lige her [Flickr-link].

3 kommentarer:

Frau Putz sagde ...

Skew you too!

Jeg har lige trævlet mine Jaywalker-sokker op - for mit Misty Alpaka Handpaint Socks skal altså også trylles om til Skews.
De frister med alle deres alternative metoder ;)

Anonym sagde ...

This site is the most significant blog site. . Cheers Glenn Prolonoff!

The A.D.D. Knitter sagde ...

So gorgeous!!