Gæt hvor jeg sidder - nu med billeder!

Udsigt over haven og træerne. Der er plads til garnvinden i den dybe vindueskarm. På skrivebordet står alle mine mange, mange blyanter og kuglepinde og der er en til-overs-bestik-bakke, jeg har puttet strømpepinde og spindeprøver i. Et koldt, koldt glas sodavand står og bruser mens lampen giver et blødt og varmt lys.

Bag mig står kurve og atter kurve fyldt med garn, som fungerer som borde med store bakker. Til højre for mig er to store reoler proppet med bøger i alle mulige genrer. Aller bagerst står min seng under et skråvindue og til venstre for mig er mine gamle indbyggede skabe fyldt med tøj, stoffer (metervarer, ikke dem til emhætten!). Det begynder at ligne noget!

Ellen er igen i fuld hopla. Hun stormer rundt og har ikke haft feber i dag - faktisk har der slet ikke været noget med hende hele natten og hun var oven i købet nem og dejlig gennem Ikea tidligere i dag. Som skrevet, hun er slet ikke god til at være syg - det er som om hendes gode humør sørger for hun ikke er syg ret længe ad gangen...

Jeg blev i dag færdig med en hue. Al ledig tid er blevet brugt til at strikke; mens jeg ventede i bilen, mens Ellen lå og puttede op af mit ben i sofaen. Og så hjælper det temmelig meget at vi kun har 3 kanaler, jeg gider se i tv. Mere om det en anden dag, hvor der er ordentligt lys at tage billeder i.

Nu vil jeg i gang med lektierne. Det skal jo også passes - men det er dejligt at kunne sidde på sit eget værelse og arbejde uden fjernsynstøj i baggrunden og uden 30 afbrydelser i timen...

3 kommentarer:

Ellen sagde ...

Håber du kunne mærke jeg tænkte på dig da jeg kørte ind til Odense og retur sidst på eftermiddagen. Hilsen fra Vestjylland. Ellen.

Anette sagde ...

Hej Julia - tror du skal tjekke en vis blog...hvor der sørme er en, der har vundet.

folehave's univers sagde ...

Julia, ja det er en luksus uden lige med eget værelse. Sådan et har jeg også fået. Jeg nyder det også meget. God bedring med den lille.