Jeg går ikke med en konstant trang til at pakke alt ind i uld. Joh, måske gør jeg lidt, men jeg holder pinde og nåle i ro for det meste. Når jeg så en sjælden gang i mellem faktisk finder en god grund til at pakke noget ind i uld, bliver jeg så glad (Den gode grund behøver sommetider bare være i at jeg synes det er kønt eller sjovt at lave).
Men jeg har faktisk en god og praktisk grund til at hækle en lang række fastmasker omkring ledningen på mine øredimser og iPhone-ledning. Ledningerne ender på en eller anden umulig måde altid med at have knuder, som skal rettes ud; hvilket irriterer mig. Det er tid, jeg så meget hellere vil bruge på at lytte til musik eller lydbog og da jeg faldt over et par stykker på Ravelry, der havde gjort det samme, snuppede jeg straks idéen og pakkede ledningerne ind i uld. Der har ikke været nogen trælse knuder på siden. Og så kan jeg ret godt lide den gule farve og det uldne udtryk. Det er ret meget "mig" på den nørdede og uldne måde.
Jeg brugte noget af mit eget håndfarvede stømpegarn og hæklenål 2½. Det tog en lille skrivepause fra eksamensopgaven at lave.
6 kommentarer:
Så smart...bare jeg hørt musik i ørene :-D ... må kunne "pakke" noget andet ind ?
Det var snedigt!
Det var da godt nok noget af det fedeste :D
hvilken fantastisk idè ..... har/haft samme problem.. så jeg fatter lige hæklenålen og hækler lidt masker...... nå nej min ipod er druknet..... håber der er en ny under træet ....
kjh♥
Fed ide.
Rigtig smart!!! jeg har ofte samme problem, men har ikke tænkt på, at løsningen kunne være så enkel (og så lækker!).
Tak for inspirationen!
Send en kommentar