På cafétur med AC


Sådan så det ud forleden, da jeg var på café med veninde og medstuderende AC. AC har ikke strikket ret længe, men hendes første projekt var et par håndledsvarmere og et par strømper(!) og hendes næste projekt er en lille smule hemmeligt, men det er heller ikke det nemmeste at begynde med.
Hun er langt mere modig end jeg var, da jeg gen-lærte at strikke. Det er inspirerende - det giver i hvert fald mig lyst til at springe ud i nye færdigheder - og jeg har idéer nok at vælge imellem: knipling, plantefarvning og orchis bare for at nævne nogen få... jeg har også gang i flere projketer og planer, som jeg endnu ikke kan fortælle om i detaljer, men der sker så meget!
Jeg er jo stuentermedhjælp på Nyborg Slot og Mads Lerches Gård. Det er mit drømme-studiejob og jeg har fået en fast vagt om ugen på Mads Lerches Gård i den nye sæson (start 1. april), hvor jeg skal udvikle mine håndarbejdsmæssige færdigheder, med udgangspunkt i middelalder. Jeg håber især at skoler og børnehaver kommer og besøger mig. Jeg har planer med ten-spinding, plantefarvning og generelt om beklædning i middelalderen. Det bliver så spændende!
I perioden lige før sæsonstart, skal jeg sammen med en medstuderende i praktisk på Mads Lerches Gård, hvor vi skal formidle til skoleklasser om beklædning, mad og riddere. Det er et projekt, som vi selv har stablet på benene og som jeg er meget stolt af. Jeg laver en blog om praktik-perioden, når det nærmer sig.
Der sker meget bag kulisserne her på Aalerusen - så selvom jeg ikke opdaterer så ofte, er det ikke fordi jeg ikke vil - der er bare så meget andet, der tager opmærksomheden og tiden. Jeg har blandt andet fået kontakt til en trædrejer, som er med på en idé, jeg længe har haft lyst til at realisere.
Mere om det, når tiden er moden. Nu skal der laves eksamensopgave!

5 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Julia
Gå endelig i gang med at lære at kniple, det er spændende. Jeg startede med det for 6 år siden, men kom dog ikke så langt, da jeg så begyndte at læse Historie og det gå der jo meget tid med og som nybegynder indenfor knipleriet har jeg jo brug for en underviser - så noget med råd og vejleder. Altså et kursus og længere tid og det er for det første dyrt og så har de ligget om dagen hvor jeg har andre ting at give mig til. Men jeg har en drøm om at begynde på det igen, når tiden tillader. Har jo en far som har kniplet i rigtig mange år, men har nu måttet stoppe da hen ikke kan se til det længere (han bliver 80 år her den 31. dec) Og det er spændende at kunne overtage hans kniple ting også fordi noget af det stammer fra min farmor, som min far overtog det fra da hun ikke kunne det mere. Håndarbejde er der mange muligheder i.
Jeg håber projektet kommer til at lykkes, desværre kan jeg ikke følge det helt på nært hold, men det lyder meget spændende.
Knus
Anne

Camilla sagde ...

Hi hi, jeg er også grøn strikker og er også startet med sokkerne :-) Hils din veninde og sig at så kan man strikke alting :-)

Louise sagde ...

Hej
Du må endelig sige til hvis du har behov for inspiration og til det med middelalder og tekstiler. Jeg har i min fritid og på studiet (middelalderarkæologi)arbejdet med forskellige tekstilteknikker i i ca. 7 år, så jeg kan f.eks. nålebinde, plantefarve, brodere og sy dragter. Du kan kigge på min og min kærestes blog www.haandkraft.blogspot.com
Det er utroligt spændende at arbejde med de forskellige gamle teknikker, og virkelig også noget som er sjovt at lave sammen med børnene. Jeg bruger det også på mit arbejde som museumsformidler på Bork Vikingehavn.

Glæder mig meget til at høre om hvad I finder på derovre ved Nyborg.

Lise sagde ...

Hej.
Jeg har fulgt med på din blog et stykke tid, men aldrig fået kommenteret dine indlæg.
Jeg både strikker og knipler selv. Jeg synes begge dele er fantastiske former for håndarbejde. Jeg elsker at kniple og sidde stille og koncentreret med det. Så hvis du har lysten til det, så prøv det! Jeg havde selv stor glæde af Karen Trends bøger, da jeg ikke havde tid/råd til at gå på kursus i begyndelsen.
Mange hilsener fra Lise

fisefornemme Pernille sagde ...

Hvor lyder det som et spændende projekt på Mads Lerches Gård. Det er så dejligt, når man får lov til at beskæftige sig med det, som man synes er allermest spændende! Lykke til!