Det så næsten Harry Potter´sk ud på himlen forleden. Jeg kan sagtens forestille mig skyerne trække sig sammen til et dødningehoved med en slange, der snor sig gennem øjen-huller og gebis. Min Åle har inviteret mig i biffen - vi skal se den sidste film, som jeg har glædet mig til og samtidig ikke glædet mig til.
Det betyder at der ikke kommer flere film. Og jeg synes filmene er fantastiske. Jeg var lidt bange for at jeg ville have det på samme måde med bøgerne - at jeg ville mangle dem, når den sidste side var vendt.
Men jeg kan læse bøgerne igen og igen. Jeg kan se bogstavernes sammensætninger eller lytte til Jesper Christensens stemme igen og igen. Og hver gang er der en ny detalje, jeg lægger mærke til.
Hvis nu Joanne kommer forbi min lille blog, synes jeg lige hun skal vide at hendes univers er det, jeg har besøgt flest gange. At hendes fantasi får mig til at grine og græde lige her midt i mit eget Ligustervænget. Nogengange havde jeg slet ikke lyst til at læse videre, fordi mine tæer krummede så vildt. Og at jeg godt ved jeg er en muggler - men leger at jeg er en heks en gang i mellem. Og at jeg vil læse bøgerne højt for pigerne, når de bliver store nok.
Min lille bitte have i en forstad - et rigtigt muggler-hjem. Med ligusterhæk og alting.
2 kommentarer:
Det univers er fantastisk...jeg har læst højt, indtil Jeppe blev stor nok til at læse selv (pokkers--så læste jeg bare selv æv-bæv)
Vi har set alle film og glæder os til at se sidste del ( og det vil helt klart være med vemod)
Ja det ligner næsten en have fra ligustervænget.
Men at være muggler er da ikke skidt ville da gerne være hermione
Send en kommentar