Opkaldet

Fik et opkald fra børnehaven forleden.

Ivalo havde feber. Og ondt i nakken.

På vej ned efter hende, fik jeg fat i lægen, der mente han hellere måtte se på hende så hurtigt som muligt. Jeg var allerede her en smule i panik.

Kom ned i børnehaven, fik set på Ivalo, der ikke kunne se ned på sin navle og fik bakset begge unger ind i bilen mens jeg skulle tage mig sammen for ikke at køre for hurtigt op til lægen.

Vi kom ind med det samme og fik Ivalo ud af alt tøjet. Hun stod der - så lille og ranglet og nuttet. Med håret i en yndig hestehale. Sygeplejersken forsøgte at få hende til at se ned på navlen.

Ivalo blev sgu vred. Hun kunne ikke forstå hvorfor vi hele tiden ville have hende til at se ned på navlen, når det gjorde ondt.

Nu ville hun gerne have sin elastik ud, så de små hår i nakken ikke gjorde ondt, når hun kiggede ned. Vi brød sammen i grin. Heldigvis.

6 kommentarer:

hjemmemortil9 sagde ...

HUN er bare SÅ dejligt et barn, Julia - ha ha haaaarrr.... åh hvor godt! Og gal er det sidste man kan når man har alvor fremskreden menigitis lover jeg dig! Jeg kan så godt li din panik-ro! Skøn historie - gem til engang du skal sige noget særligt om hende.... hun er sgu skøøøøn!

Fruen sagde ...

Sikke en skøn tøs :-)
Og godt det bare var de små hår der var skyld i nakkepinen. Go weekend til jer alle, det trænger I vist til ovenpå den forskrækkelse.
Kis

Fru Kahr sagde ...

Sikke en forskrækkelse - godt at det var en "sygdom", som hurtigt kunne kureres.
Det bliver helt sikkert én af de episoder, der bliver husket:-)

Taxastrikkeren sagde ...

UNGER!!! Den er da lige til konfirmationssangen;-)

christunte sagde ...

Ha ha - tak for tippet. Det kan jeg nok bruge på et eller andet tidspunkt, når nogen ikke vil kigge ned!

Susanne sagde ...

Det reddede lige denne uge :o)Godt at det ikke var noget ! Jeg havde på et tidspunkt en kollega som lægen mistænkte for at have fået en blodprop v. hjerte pga hendes brystsmerter... Men smerterne forsvandt da hun fik den nye BH af :o) Hum var så glad for at hun IKKE havde nået at komme på sygehuset :o)
Lyder spændende med projekt Åleslank og knap så spændende for Hr Ål !
Et weekendkram fra Silkeborg
Susanne i Silkeborg