En eftermiddag nede i centrum var lige, hvad vi alle trængte til. Vi fik alle brændt krudt af, som vi bagefter fik gjort til skamme med varm kakao på Café Biografen. Jeg fik en dampende varm latte, for varm kakao passer ikke ind i mit vægttabsprogram. Det går derned af - men jeg ved jo, det nogle uger går langsomt. Lige for tiden går det stærkt og det er sjovt.

Undervejs legede pigerne. De legede søskende og Ellen var den yngste. Den ene hed Isa og den anden hed Bella og som Ivalo sagde, så kunne vi nøjes med at råbe Isabella efter dem. De legede gemmeleg og gemte sig bag træerne, hvilket minder mig om dengang Ellen legede gemme oppe i vores tidligere hjem.

Da vi kom hjem bad Ellen selv om at få lov til at slappe af - hun fik lov til at se lidt tegnefilm mens Ålen tog en lille lur. Ivalo smuttede ned til veninde-Natali og jeg selv - jeg nød stilheden oppe i stuen med mit strikketøj.


2 kommentarer:

Randi sagde ...

Fine stemningsbilleder :o)
Tit siger billeder bare mere end ord.

Kh Randi ♥

Julia Zahle sagde ...

Jah - også selvom jeg endnu ikke helt har lært mit kamera at kende...

Det er så nemt at tage billeder af troldeungerne - de føler og gør jo lige hvad de finder naturligt. Især hvis de ikke har opdaget at jeg tager billeder... *GG*