hvis nuttethed kunne flaskes, så...

Jeg har - ligesom alle andre forældre - verdens dejligste unger. Selvom jeg klipper Ellens pandehår lidt skævt, så er hun vild med det. Måske mest fordi hun nu igen kan se ud af øjnene igen - men hun er i alle tilfælde glad for sit nye, lidt for korte og lidt for skæve pandehår. Hun har lige lært at synge "Jeg har fanget mig en myg" - og synger den på repeat. Jeg er vild med hende, når hun synger, så jeg bliver ikke træt af det. Og jeg bilder mig selv ind at Kat´en er lige så vild med det, som jeg er....

Og nu er hun begyndt at interessere sig for at skrive. Men kun sit eget navn, hvilket jeg godt kan forstå, for det er jo et smukt navn, hun har. Hun er opkaldt efter Ålens Mormor, der sikkert var verdens bedste Mormor, Ellen Zahle. Jeg har aldrig mødt hende, men hvis jeg skal give et godt bud ud fra de historier, jeg har hørt fra Svigerfarsen og Ålen, så har Ellen arvet en masse godt fra Fru Zahle, blandt andet en vis stædighed og vedholdenhed. Ellen Zahle. Helt perfekt navn, selvom jeg dengang stemte på `Viola`.


Jeg har nok aldrig set noget mere nuttet - Ellens 3 års buttede barnehånd, der med stor prøvelse forsøger at skrive sit navn og næsten får sved på den lille nuttede overlæbe af bare koncentration. Joh, det skulle da lige være Ivalo, der skriver "Mor" med 8 hjerter omkring, men de ligger i hvert fald på en delt førsteplads.


Og så kom dagen, hvor pigerne fik hver et armbåndsur. Af min mor. Ivalo er ved at lære klokken og hun er ret god til det allerede. Men da jeg skulle tage et billede af Ellen og hendes nye ur, så synes hun lige pludselig at hun ville lege gemmeleg og nu har jeg 45 billeder af Ellen, der spunser rundt i stuen mens hun tror hun gemmer sig. Men lige pludselig kan hun jo klokken og så skal jeg til at minde hende om hvad tid, hun skulle have været hjemme fra sin bytur... Jeg har det på samme måde som Julia...


Og hvorfor har jeg ikke nogen billeder af Ivalo i dag? Hun er ovre hos Mormor, der ringede tidligere og spurgte om Ivalo måtte besøge hende. Selvfølgelig. Og jeg har lovet at gemme en tegning til Jakob, som forestiller Jakob. Det må da være det samme som et kærestebrev, ikke sandt?

Snakkede med Jakob om deres "forhold" sidst han var her. Tror det er kommet bag på ham, hun stadig er kærester med ham. Måske Ivalo snart oplever sin første "Det er ikke dig, men mig"-samtale - og jeg er bare glad for det er Jakob, hun oplever det med, for han er sød. For når hun er 16 år, så kommer det til at gøre ondt på en hel anden måde og det er jeg slet, slet ikke klar til at tænke på endnu.

2 kommentarer:

Karen sagde ...

Sødt! Jeg kan sørme godt forstå, du er vild med dine piger!

Julia Zahle sagde ...

Tak Karen!!